No escape

‘Fame, fame, fatal fame / it can play hideous tricks on the brain’, sang The Smiths i 1986. Ni år senere måtte Blur se sig selv gå kreativt i spånerne på nok netop disse ord. Parklife (1994) havde skudt Blur op i toppen af britpoppens kommercielle Premier League, hvor de sloges med Oasis om at være absolutte top dogs. Det slagsmål kulminerede i efteråret 1995, da Oasis udsendte deres to’er næsten samtidig med at Blur udkom med The Great Escape. Hvem der solgte flest af de to husker vi ikke nu, og det er også inderligt ligegyldigt, men derimod står det stadig tindrende klart, hvordan Blur midt i popularitetens hektiske orkan mistede kreativ bærekraft  og indspillede et mærkværdigt hult album, der langt mere lød af produktudvikling for britpopmasserne end som et Blur-album på fri lyst. Det er i dag 23 år siden The Great Escape blev udsendt.

2 tanker om “No escape”

  1. Ethvert album der har ‘Country House’ på sig, endda som lead off-single, lever ikke uden grund med et blakket ry.

    Men….er ‘The Universal’ ikke bare den fattige mands ‘To The End’?! 😉

    Nej, for at være fair, så gjorde det intet godt for albummet her, at komme lige efter på alle måder langt mere vellykkede Parklife. Måske verden som sådan ikke havde forventet sig så urealistisk meget uden en så heftig forgænger.

Skriv et svar