Skuffelsen over den cupfinale har stjålet næsten alle ord, så ugen starter blødt og stille med et fint billede, vi aldrig har set før.
Alle indlæg af Jens
No future
Heartbreak
Iggy møder Underworld
Underworld og Iggy Pop har netop smidt dette nye samarbejde…
Den med de store ører
Har ventet og tænkt på denne CL-finale alt for længe, det til et punkt hvor den nu nærmest synes helt uvirkelig. Rationalitet siger ‘vågn op’, mens drømmen går i en helt modsat retning. ‘Nervepirrende’ er et alt for søvnigt ord om det der skal ske i Kiev, for det bliver bare ikke større end det her. Only dreamers move mountains. God kamp!
Real Madrid – Liverpool, lørdag kl. 21.45, 3+/ZFF/allovertheworld
This is the modern world
The Jam’s Paul Weller, engang den skarpeste unge mod-punker, bliver i dag 60 – tillykke i ærbødighed herfra. Elskede The Jam næsten ligeså meget som The Clash dengang i 1978-81, selvom sidstnævnte i ubesværet langtidsholdbarhed skulle vise sig helt anderledes stærke. Siden kom The Style Council, et cappucino-koncept og stilistisk musikalsk greb, vi her dumpede uden forbehold. Og siden en lang traditionshengiven solokarriere, hvis plader som oftest var nemmere at beundre end holde af. Men The Jam, mand, The Jam. Toneangav engelsk musik i de vigtige år og satte skarpe ord på tiden. Tak for musikken, Paul!
The beautiful game
Blandt tilhængere omtales Echo & The Bunnymen’s selvbetitlede femte album fra 1987 oftest som The Grey Album. Og det med ‘grå’ gerne ment lettere men bestemt nedsættende, da den gængse opfattelse dikterer, Ian McCulloch & co. her mistede den kollektive mojo og nu – tre år frugtesløse år efter helt anderledes mesterlige Ocean Rain – drev afsted som et skib uden ror. Den opfattelse bærer på en vis sandhed. Hvilket dog ikke hindrer selv The Grey Album i lykkeligvis at have sine lysende øjeblikke. ‘Lips Like Sugar’ er således en udbredt tilhængerfavorit, og her sættes endnu større pris på pladens åbningsnummer og første single, den fabulerende enkle ‘The Game’, der er en perfekt musikalsk baggrund at stråle på for Ian McCulloch’s talent som sangguide og (håbløst undervurderet) tekstforfatter…
Sange om Liverpool
Liverpool er i tankerne op til Champions League-finalen i Kiev i morgen. Så hvad mere naturligt end en übercool fransk beatsang, der namechecker byen ved Mersey-floden? Serge Gainsbourg synger her fra 1966 om pariserklubben Bus Palladium, hvor der er kommet en menneskemængde for at opleve de små fyre fra Liverpool….
Brownsville Girl på vej
Bob Dylan’s uden tvivl bedste øjeblik fra hans blindgængeragtigt underpræsterende firsere – naturligvis i skarp konkurrence med den dengang uudgivne perle ‘Blind Willie McTell’ – er det jammerlige 1986-album Knocked Out Loaded‘s skjulte diamant, den over 11 minutter lange widescreen-sang ‘Brownsville Girl’. Skrevet sammen med den store amerikanske dramatiker/forfatter Sam Shepard er ‘Brownsville Girl’ en amerikansk roadmovie af de store, lastet med gammel uforløst kærlighed og en episk westernfilm med Gregory Peck, intet mindre. Den egentlige udsendte version af sangen findes desværre ikke til afspilning på dette medie, så her den noget mindre Phil Spector-grandiose førsteskitse kaldet ‘New Danville Girl’. Men tjek endelig den rigtige udgave ud hvis interesseret, et af verdens større tonale vidundere. Rockmusikkens hjørnesten Bob Dylan har iøvrigt fødselsdag i dag, vi ønsker ham kun alt det bedste…
Honey soon?
Hele otte år er gået siden svenske Robyn sidste udsendte album i eget navn, og på den efterfølgende tour spillede et yderst overbevisende show i Tap 1 på Carlsberg. Da, med skarptskårne numre a la ‘Dancing On My Own’ og ‘Indestuctable’ bag sig, stod hun som personificeret state of the art indenfor nordisk elektropop. Albumopfølgeren til Body Talk meldes nu endelig snart på trapperne efter den lange ventetid, der til perspektivering kan indeholde f.eks. hele The Beatles’s aktive pladekarriere. Ved en hastigt arrangeret klubaften i hendes navn på Brooklyn Bowl i Williamsburg, New York City, gav Robyn mandag aften et DJ-set, hvor hun afspillede sangen ‘Honey’ fra det kommende album. Ikke det store klip det her, blot godt at høre Robyn – i modsætning til R&B-ramte Lykke Li – lyder til at forstætte sin nordic noir-kurs uden nogen fortrydelse…
Arctic Monkeys i Berlin
Arctic Monkeys’ nye, fascinerende Tranquility Base Hotel & Casino er det hurtigst sælgende vinylalbum i Storbritannien i de seneste 25 år, med små 25.000 eksemplarer langet over disken den først uge. I aftes startede Alex Turner & co. deres Europa-tour med den første af to aftener i Berlin’s dejlige Columbiahalle. Under en optagelse her af aftenens fornemme åbningsnummer – hvor det fint lykkes publikum at synge med på det nye albums singalong-omkvæd – følger en setliste…
Four Out of Five
Do I Wanna Know?
Brianstorm
Don’t Sit Down ‘Cause I’ve Moved Your Chair
Why’d You Only Call Me When You’re High?
505
She Looks Like Fun
The Hellcat Spangled Shalalala
I Bet You Look Good on the Dancefloor
Cornerstone
One Point Perspective
American Sports
Arabella
You’re So Dark
Pretty Visitors
One for the Road
+ + +
Crying Lightning
Snap Out of It
R U Mine?
Mesteren spiller mesteren
Verden er sgu indrømmet et fattigere sted uden Leonard Cohen, hans ord, cigaretter, boombox, stil og musik…
Marr of the moment
Sidste uge besøgte Johnny Marr The Great Escape Festival i Brighton til en Fender-sponsoreret artist talk. Det kom der denne fascinerende samtale – med musik – ud af…
I’m an alligator…
Så hvordan undgår vi at nævne Morrissey’s fødselsdag i dag, noget vi nok normalt ville have gjort her, inden han blev så svær at holde af?! Måske ved istedet at sætte spotlightet på Alex Turner, der i disse uger er genstand for stor for/mod-diskusssion via sit musikalsk kontroversielle album med Arctic Monkeys. Her er han med The Last Shadow Puppets – dem, som AM’s nye plade langt mere lyder som end AM selv – på Lollapalooza 2016, i en hyldest til David Bowie og hans Ziggy Stardust-anthem ‘Moonage Daydream’. Alex Turner kan spille og synge alt, og også hans TSLP-legekammerat Miles Kane synes med sin heftige guitar med på glam-noderne her. Det unge Lollapalooza-publikum står anderledes stille. Øjensynligt kender de ikke sangen. De skulle bare vide. David Bowie og Mick Ronson havde smadret deres hjerter i 1972…
I was happy in the haze of a drunken hour, but…
21. maj 1984 udsendte The Smiths fjerdesinglen ‘Heaven Knows I’m Miserable Now’, første træk efter debutalbummets ankomst kun to måneder tidligere. Johnny Marr viste på denne single helt nye talenter ud i sofistikeret popharmonik, og Morrissey, at hans dybe brønd af sorthumoristisk men dog helhjertet og selvynkende melankoli alt andet end lige slet ikke var løbet tør. Som sådan en af de centrale og helt klassiske The Smiths-singler…




