Hele otte år er gået siden svenske Robyn sidste udsendte album i eget navn, og på den efterfølgende tour spillede et yderst overbevisende show i Tap 1 på Carlsberg. Da, med skarptskårne numre a la ‘Dancing On My Own’ og ‘Indestuctable’ bag sig, stod hun som personificeret state of the art indenfor nordisk elektropop. Albumopfølgeren til Body Talk meldes nu endelig snart på trapperne efter den lange ventetid, der til perspektivering kan indeholde f.eks. hele The Beatles’s aktive pladekarriere. Ved en hastigt arrangeret klubaften i hendes navn på Brooklyn Bowl i Williamsburg, New York City, gav Robyn mandag aften et DJ-set, hvor hun afspillede sangen ‘Honey’ fra det kommende album. Ikke det store klip det her, blot godt at høre Robyn – i modsætning til R&B-ramte Lykke Li – lyder til at forstætte sin nordic noir-kurs uden nogen fortrydelse…
2 tanker om “Honey soon?”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Hun har åbenbart indspillet med selveste Jimmy Jam og Terry Lewis!
Det lyder og lover godt, synes jeg.
Hun ligner også en ægte svensk starlet, heja!