Ånden, slaget og pophjertet fra klassisk The Jesus And Mary Chain sparker i bedste velgående ud på ‘Too Tough To Kill’, den nye flygtige single fra amerikanske A Place To Bury Strangers…

Ja, navnet klinger uheldigt her til lands, men i Toronto, Canada, hvor 26-årige Seth Nyquist har valgt sit alias, lyder det sikkert ligeså sofistikeret indie-leftfield som hans debutsingle ‘Heaven’s Only Wishful’, der langsomt over de sidste måneder har tiltvunget sig større og større opmærksomhed…

Så mange mærkedage i rocknroll. I dag for 37 år siden udkom Echo & The Bunnymen’s mesterlige Heaven Up Here, et kvantespring for bandet i musikalsk udvikling og kunstnerisk modning i forhold til den da kun 10 måneder gamle debut Crocodiles. Når man hører Heaven Up Here nu er det slående, hvor åben rockmusikken lå lige efter punken, hvor mange muligheder og veje ventede på at blive udforsket. Som sådan emmer Heaven Up Here af både enorm selvsikkerhed og ulåst nysgerrighed, af ungdoms sårbarhed, men også af en knejsende selvfølelse, der kun kan komme af bevidstheden om egne kollektive evner i alt det, der er ved at blive til og som lykkes så smukt på dette album. Sådan her lyder en fuldblods nyrock-klassiker…

00:00 Show of Strength
04:51 With a Hip
08:05 Over the Wall
14:04 It Was a Pleasure
17:16 A Promise
21:23 Heaven Up Here
25:10 The Disease
27:35 All My Colors (Zimbo)
31:44 No Dark Things
36:11 Turquoise Days
40:05 All I Want

Heartland-aktuelle Lykke Li har i dag løftet sløret for endnu to nye numre fra sit kommende album. Desværre fortsættes det radikale stilskifte i retning af blodfattig R&B, der kunne høres på de to første hun frigav, ufortrødent…

Uden hans enkle med luksuriøse trommespil ville The Clash’s musik ikke have overlevet sin samtid så ubesværet. En af hemmelighederne ved The Clash’s unikke kvalitet er netop Nicky Topper Headon’s fundamentsskabende swing, der skal søges i den anderledes skolede jazz/soul-musikalske baggrund han skabte sig, inden The Clash fangede ham ind efter debutalbummet i 1977. Uden det stilistiske overblik ville de mange genrekrydsende eksperimenter på London Calling (1979), Sandinista (1980) og Combat Rock (1982) aldrig have fremstået så selvfølgelige og musikalsk velafbalancerede som tilfældet blev. Desværre kom talentet med en slagside, en svaghed for narko, hvis præstationsforstyrrende følgevirkninger i maj 1982 fik Topper smidt ud af The Clash, der ellers ikke ligefrem var kendt for at holde sig tilbage. Efter mange års kamp siden mod stoffer må det ses som noget af et mirakel, Nicky Topper Headon i dag bliver 63 år. Her er han på amerikansk TV dengang med The Only Band That Matters…

På Wikipedia beskrives Headon’s trommestil med disse ord:

As a drummer, Headon often employed a distinctive style which emphasised a simple bass-snare up-down beat, accentuated with closed hi-hat flourishes. Such a method can be found in the songs “Clampdown”, “Train in Vain”, and “Lost in the Supermarket”. His drumming on “Train in Vain” has been characterised as one of the most important and distinctive beats in rock music. Writes Scott Kenemore, “his contribution to the music was tremendous, and his drumming remains an undiscovered treasure for too many.”

Tjek også Headon’s overskudsspil her på denne fænomenale liveoptagelse fra 1979-støttekoncerten Rock For Kampuchea i London’s Hammersmith Odeon, hvor The Clash tackler Willie Williams’ Jamaica-klassiske ‘Armagideon Times’…

November 1976: Den tyske TV-kanal ZDF er taget til London for at fortælle sine tyske seere om det nye britiske fænomen ‘punk’…

Fra Blondie’s så uskyldige 1976-debut råber Debbie Harry ‘Surfer…!’ og sætter afsted på ‘In The Sun’, der låner med arme og ben fra 60’ernes mest gyldne amerikanske popmusik. Hvilket ville være så evigt lige meget, strålede Debbie Harry ikke langt stærkere end alle referencerne. Men det gør hun…

21 år siden i dag den da kun 30-årige Jeff Buckley tog sig en svømmetur i Mississippi, aftenen før han skulle starte indspilningen til sit andet regulære album i New Orleans, det endda med Television’s Tom Verlaine som producer. Buckley forsvandt for sit selskab bag en forbipasserende bugserbåd, og blev aldrig set i live igen. Her ‘Vancouver’, der skulle have været indspillet til albummet, men som grundet omstændighederne kun findes i denne pre-version, arbejdet færdig efter hans død…

Vi skulle have set Jeff Buckley på Montmartre i København en fredag aften i september 1994, men valgte i sidste øjeblik en overraskende sløj koncert med The Go-Betweens’ Robert Forster på Loppen istedet. Tilbage i city samme aften fortalte folk fra Montmartre-showet, hvor fantastisk det havde været der. ‘Next time’, tænkte vi naivt. Så dog nogle få udstrakte numre med Buckley og hans band i et støvet telt på Roskilde Festival sommeren efter, kort før LS skulle spille lige ved siden af. Husker udtrykket som langt mere rockorienteret vildt og flosset end Grace-albummet. Interessant at tænke, hvor Buckley ville have været i dag. Vokalmæssigt blev hans rige vel indtaget af Radiohead’s Thom Yorke, musikalsk kom ingen rigtig efter ham, en genre i sig selv.

I garagekørte Kent’s guitar-es Sami Sirviö bliver i dag 48. Således så han ud, da svenske Musikbyrån opsøgte hans band og ham for præcis 20 år siden i Eskilstuna…