På vej hvorhen?

Hvilken Lykke Li er det så, der i aften går på scenen på Heartland Festival på Egeskov Slot, mellem Odense og Svendborg?! Hende, som lige nu stilistisk overraskende skubber karrieren helt over i et ret konventionelt R&B-spor, eller hende den langt mere særegne, der senest gav os to store nordic noir-popalbums af storslået melankoli og kuldslået kærlighed?! Hendes show tirsdag aften i Compensa Koncertų Salė i Vilnius, Litauen tirsdag aften gav ikke noget entydigt svar, ligeligt spændt ud som det var mellem det nye (seks numre) og det gamle (ni sange). Giv endelig lyd om Lykke Li’s musikalske tilstand her, hvis nogen af jer ser hende i aften på Heartland…

deep end
No Rest for the Wicked
Just Like a Dream
two nights
hard rain
Jerome
Sadness Is a Blessing
Little Bit
I Never Learn
so sad so sexy
Gunshot
utopia
I Follow Rivers
+ + +
sex money feelings die
Tonight

2 tanker om “På vej hvorhen?”

  1. Nej, sådan er det jo ikke. At rockmusik er i knæ skyldes udelukkende dens egne åbenlyse mangler og svagheder i disse efterhånden ikke så få år.

    Mht. Lykke Li er det vel altid vanskeligt med så voldsomt et stilskift. Ville helt sikkert lyde ligeså famlende efter egen personlighed, hvis en af tidens store r’n’b-stjerner forsøgte sig den anden vej over i rock/indiepop. Det er bare et helt andet sprog, at bemægtige sig.

    Hatten af dog for Lykke Li overordnet, for at gøre det hun selv har lyst til, samt for at være i kunstnerisk bevægelse. Hvis hun er færdig med sine mørkeblåsorte tårepopsange, så skal hun jo videre. Spørgsmålet er så bare til hvad og hvordan. Hendes nye sange lyder måske ikke helt som om hun selv kender svaret. Måske det åbenbarer sig i det nye albums helhed.

  2. Beyoncé hyldes globalt for Coachella optræden, Pulitzer pris til rapperen Kendrick Lamar – og nu Lykke Li med gæsterappere og hed r’n’b flirt. Åh, det er hårdt?!

Skriv et svar