21 år siden i dag den da kun 30-årige Jeff Buckley tog sig en svømmetur i Mississippi, aftenen før han skulle starte indspilningen til sit andet regulære album i New Orleans, det endda med Television’s Tom Verlaine som producer. Buckley forsvandt for sit selskab bag en forbipasserende bugserbåd, og blev aldrig set i live igen. Her ‘Vancouver’, der skulle have været indspillet til albummet, men som grundet omstændighederne kun findes i denne pre-version, arbejdet færdig efter hans død…
Vi skulle have set Jeff Buckley på Montmartre i København en fredag aften i september 1994, men valgte i sidste øjeblik en overraskende sløj koncert med The Go-Betweens’ Robert Forster på Loppen istedet. Tilbage i city samme aften fortalte folk fra Montmartre-showet, hvor fantastisk det havde været der. ‘Next time’, tænkte vi naivt. Så dog nogle få udstrakte numre med Buckley og hans band i et støvet telt på Roskilde Festival sommeren efter, kort før LS skulle spille lige ved siden af. Husker udtrykket som langt mere rockorienteret vildt og flosset end Grace-albummet. Interessant at tænke, hvor Buckley ville have været i dag. Vokalmæssigt blev hans rige vel indtaget af Radiohead’s Thom Yorke, musikalsk kom ingen rigtig efter ham, en genre i sig selv.