Athens, Georgia-bandet Algiers udsendte forleden The Underside of Power, deres andet album, til fornemme anmeldelser i nær og fjern. I forhold til den heftige debut for to år siden, er det alligevel noget at et overraskende pågående udtryk her på singlen ‘Walk Like A Panther’ derfra, som i lydbillede og direkte politisk sentiment nærmest giver mindelser om avantgarde-postpunkbandet The Pop Group, dem med ‘We’re All Prostitutes’…
Alle indlæg af Jens
Detroit giver ikke op
Sammen med mandagens nyhed om at Protomartyr, konkursmetropolets Detroit’s nedturs-rockband #1, 29. september udsender sit nye album Relatives In Descent, er en sang blevet sluppet derfra. Og hvilken en det er. ‘A Private Understanding’ er albummets åbningsnummer og et fornemt visitkort for, hvordan bandet med en nærmest klassisk Interpolsk tilgang formår at sammensmelte musikalske modsætninger i udtryk og få guitarbåren musik til at lyde frisk som relevant igen, ingen ringe bedrift i 2017. Flagstaff-historien med Elvis, der ser Stalin/Jesus-ansigter på himlen er iøvrigt god nok, og refereres i flere Presley-biografier…
Drømmen om Bowie
Pete Murphy, den mandlige visuelle pendant til Siouxsie Sioux inden for dannelsen af goth-stil, fylder 60 i dag. Som sanger for Northampton-postpunkerne Bauhaus måtte han i deres tid stå model til ikke så få angreb fra en nådesløs britisk brockpresse, der så ned på ham og hans band som en flok hardcore Bowie/Ziggy Stardust-fans, der ikke selv havde nogetsomhelst originalt at byde ind til festen med. Hvilket måske bar på en del sandhed, men også var unødvendigt hårdt, for hørt retrospektivt kunne og kan Bauhaus langt bedre og mere dramatisk end det. Her en af deres skarptskårne singler, der viste vejen frem mod i dag…
The Clash i Amerika
Et succésvinklet nyhedsindslag fra under indspilningen af Combat Rock (1982)…
Nancy & Lee
Starter ugen her i høj karat med en 1967-amatøroptagelse af Lee Hazlewood og Nancy Sinatra, der duellerer sig fint igennem hans skæbnesvangre ‘Summer Wine’. Hazlewood’s sange har masser af kitsch-value på sig, men har vel aldrig fået den egentlige anerkendelse både de og han fortjener. Der er ikke meget om noget orkestreret pop fra den yderst frugtbare musikalske periode i 60’erne, der står mere klassisk, stilistisk formfuldendt og hørbar, end hans bedste musik, alene og sammen med Nancy Sinatra…
Ricky til en søndag
Blinging it
Hyde Park i London lørdag aften. Er det ikke et civilistationens hvide opgivende flag, når et band, der intetsomhelst har at byde på i nuet, og udelukkende holder forretningen kørende på fortidens skarpe popmeritter, kan samle så crazy mange mennesker til deres act?! Her er hvad The Killers spillede, og jo, det tandløse Joy Division-cover er med endnu, så alt for mange år efter det først blev introduceret…
The Man
Somebody Told Me
Spaceman
Jenny Was a Friend of Mine
The Way It Was
Smile Like You Mean It
This River Is Wild
Bling (Confession of a King)
Shadowplay
Human
For Reasons Unknown
A Dustland Fairytale
Read My Mind
Runaways
All These Things That I’ve Done
+ + +
This Is Your Life
Shot at the Night
When You Were Young
Mr. Brightside
Mange har en fremtid
Selv den unge Crawley, West Sussex-band Easy Cure. Men der skal måske først arbejdes lidt med det visuelle image. Lipstick, anyone?!
Alle har en fortid
Tour de France?
Tænk at være på roadtrip ude i Frankrig i sommeren 1968, og en lørdag aften se den her sang på et sorthvidt fjernsyn i hjørnet af en tilrøget bar-tabac…
Bunnymen løfter arven
Echo & The Bunnymen turnerede i 1985 Skandinavien med en opstilling, hvor de først spillede support til sig selv. Det opvarmningsset bestod næsten udelukkende af covers af sange, Bunnymen selv var blevet inspireret af og så op til. Der var et Nuggets-cover (The Litter’s ‘Action Woman’), der var Television, Dylan, naturligvis The Velvet Underground, Modern Lovers, Talking Heads og Rolling Stones. Og så selvfølgelig også The Doors, hvis ‘Soul Kitchen’ ligger lige til Bunnymen-højrebenet, som kan høres i denne optagelse fra vistnok Sverige. I Danmark blev der den april i 1985 spillet over to aftener, på Saga i København og på Stakladen i Aarhus. Begge shows var mageløse…
På musikwebsiden The Quitus talte Ian McCulloch i 2013 om sine favoritalbums. Blandt de 12-13 udvalgte – som inkluderede både to Bowie- og The Velvet Underground-plader, samt Bunnymen’s egen Ocean Rain (1984) – var også The Doors’ Morrison Hotel (1970). Her Ian McCulloch’s begrundelse hvorfor:
– I never got into the ‘Celebration Of The Lizard’ stuff, and I’m still not mad on it. In the minibus on early Bunnymen tours we’d play a lot of Doors, and I got into it. I think they wrote some of the best three-minute pop songs ever. Robby Krieger came up with some of their best pop songs. Even though I prefer the Velvets as a group, The Doors are the most perfect and compatible four musicians in the history of time. The stuff they were doing was unbelievable. Even some of the madder stuff I can handle. If you listen to the musicianship, Ray Manzarek’s keyboard playing is so recognisable from just being a bluesy player, and it never gets on your wick. Some keyboard playing you’re like, “oh, fuck off”. The band had the best drummer, keyboardist, guitarist and frontman – and it never got muso. Morrison looked incredible. If he was alive today he’d still be just as good, not so mysterious perhaps, but more of an Allen Ginsberg or Nick Nolte, swatting flies from his face on Venice Beach with a bevvy in his hand. He’d still be at it. And therefore, a heroic figure, looking like he’d been up for three weeks growing the world’s largest beard. I love the way ‘Peace Frog’ runs into ‘Blue Sunday’. The singing was incredible. I just don’t understand how The Doors weren’t even bigger.
Ungdomsoprøret brænder igennem
Tjek lige The Doors’ Jim Morrison brænde broer i dette fantastiske september 1967-klip fra bandets livetransmitterede debutoptræden på The Ed Sullivan Show. Morrison havde måttet love showets producere at ændre ‘Light My Fire’s ifølge dem alt for narko-kontroversielle ‘girl, we couldn’t get much higher’-linier til det så tamme ‘girl, we couldn’t get much better’. Men sådan gik det heldigvis ikke da musikken først satte igang og spillede. The Doors fik efterfølgende tildelt livslang karantæne på programmet. Morrison var ligeglad: “Hey, man, we just did the Sullivan show.”…
Postkort fra The Summer of Love
…Well, your fingers weave quick minarets
Speak in secret alphabets
I light another cigarette
Learn to forget, learn to forget…
Fredag aften med Iggy Pop?
Slet ikke umuligt hvis i nærheden af København, hvor den spritnye dokumentarfilm om Iggy’s album American Valhalla (2016) og den efterfølgende verdensklasse-tour har en enkeltstående snigpremierevisning i Grand Teatrets store sal fredag aften kl. 21.30. Billetter kan købes lige her.
Fan club
…Thought I was crazy when I’d think about you
And the bells in my ears keep ringing…