Hvem der køber At The Drive In’s comebackalbum in•ter a•li•a, som udkommer idag, får – udover masser af indigneret udskreget vokal og en sky af bandets umiskendelige synkoperede punk-rifs – med stor sandsynlighed farvet vinyl for alle pengene. Billedet ovenfor viser de otte forskellige og nyskabende vinyldesigns af albummet der er i omløb. Og os som troede, vi havde set det hele.
Dagens mest interessante udgivelse hørt herfra er hverken Blondie’s mikrobølgeovnslydende comeback-album Pollinator eller den her foromtalte Kasabian-plade For Crying Out Loud, som i Leicesterbandets rodede natur skal være en stilistisk rodebutik af dimensioner, men derimod Baltimore’s anderledes skarpe The Afghan Whigs’ In Spades, der i sine ti økonomiske sange skåret helt ind til benet virkelig synes en tilbagekomst til den ildevarslende storform, Greg Dulli’s band i 90’erne var kendt, berygtet og frygtet for. Her en af de to sange fra albummet, der til nu findes levende billeder på. Videoen i sig selv er desværre tarveligt ringe, så hvil bare øjnene og lyt…
Fredag 5. maj 1967 må det have været fantastisk at være The Kinks-fan, komme hjem med bandets på den dag udsendte single ‘Waterloo Sunset’ og høre den første gang, anden gang, tredje gang. For sjældent har nogen britisk single vel lydt så fin og rørende som denne ufejlbarlige sang, sjældent har livet i London fået en større kærlighedserklæring…
Ray Davies: “Liverpool is my favourite city, and the song was originally called ‘Liverpool Sunset’. I was inspired by Merseybeat. I’d fallen in love with Liverpool by that point. On every tour, that was the best reception. We played The Cavern, all those old places, and I couldn’t get enough of it. I had a load of mates in bands up there, and that sound – not The Beatles but Merseybeat – that was unbelievable. It used to inspire me every time. So I wrote ‘Liverpool Sunset’. Later it got changed to ‘Waterloo Sunset’, but there’s still that play on words with Waterloo. London was home, I’d grown up there, but I like to think I could be an adopted Scouser. My heart is definitely there.”
Det så længe lovede Chromatics-album Tommy kom aldrig. Muligvis fordi mastermind Johnny Jewel 1. Juledag 2015 var nær ved at drukne på Hawaii og derefter ved sin tilbagevenden til Californien fik samtlige 25.000 eksemplarer af albummet destrueret. Sådan blev fraværet ialfald forklaret denne uge af hans egen manager. Istedet udkommer et Johnny Jewel-soloalbum kaldet Windswept nu 10. maj. Her en smagfuld smagsprøve…
Tiden går og i aften vil det være et år siden Iggy Pop påbegyndte sit livs nok bedste europæiske tour, da ialfald i nyere tid. Efter marts-albummet Post Pop Depression var konceptet lagt således, at den efterfølgende tour – først i Nordamerika, derefter i Europa – skulle centreres omkring det nye album, samt de to Iggy Pop-milepæle, der i tilgang efter eget udsagn havde inspireret dets co-sangskriver Josh Homme, nemlig Berlin-pladerne The Idiot og Lust for Life, begge fra 1977. 4. maj blev der lagt ud på Cirkus i Stockholm, aftenen efter var det Falkoner i København, to dage efter Tempodrom i Berlin, så fulgte Hamburg, Amsterdam, Royal Albert Hall i London og slutteligt den gamle biograf Le Grand Rex i Berlin. Denne side var så heldig at være med til Berlin-aftenen og har sjældent oplevet noget så livsbekræftende godt. Heldigvis findes touren foreviget på det tredobbelte livealbum fra London-showet, som netop blev udsendt omkring Record Store Day, dog i limiteret oplag, så hold ikke på hestene – det er en fremragende optagelse. Og Iggy Pop nu?! På lørdag er han i Europa igen, til et enkelt show på musik/motorcykelfestivalen Motor Circus i spanske Jerez, med et langt mere ordinært band, og en setliste man ikke på samme måde vil dø for som den sidste forår. Her ‘Lust For Life’ i en optagelse fra BBC’s Later, der blev besøgt lige op til aftenen i Royal Albert Hall…
Her den urokkeligt faste drøm af en setliste fra sidste forår:
Lust for Life
Sister Midnight
American Valhalla
Sixteen
In the Lobby
Some Weird Sin
Funtime
Tonight
Sunday
German Days
Mass Production
Nightclubbing
Gardenia
The Passenger
China Girl
+ + +
Break Into Your Heart
Fall in Love With Me
Repo Man
Baby
Chocolate Drops
Paraguay
Success
En post i minde om Grandaddy-bassist Kevin Garcia, der døde tirsdag i Californien, kun 41 år gammel. Grandaddy udsendte for ikke mange måneder siden det solide comeback-album Last Place efter års fravær. Her dog en ældre optagelse, bandets fortabte og rørende 2006-behandling af noget så usandsynligt som et Electric Light Orchestra-nummer…
11-årig pige fra København drømmer om sin egen musikfestival. /via Allan Rasmussen
The Pioneers’ overlegne, Jimmy Cliff-skrevne ‘Let Your Yeah Be Yeah’-single fra 1971 på Trojan…
Forud for albumudgivelsen fredag har Kasabian sluppet ‘Ill Ray (The King)’, som vi har skrevet med stor entusiasme og forventning om her på siden. Og er studieversionen af nummeret så ligeså Arctic Monkeys-heftigt som den liveudgave, der er blevet spillet i England i april?! Bedøm selv. Det omtalte C-stykke er og bliver ialfald en vinder, og for utålmodige sjæle starter det præcis 2:09…
Et nummer til de heldige af jer der skal i Den Grå Hal på Christiania lørdag og råbe med på Sleaford Mods. Det kan på den for duoen så salt ‘n’ vinegar-bitre facon næsten kun blive en überheftig aften…
På fredag udsender Baltimore’s altid ildevarslende The Afghan Whigs deres nye In Spades-album. Her en fin, skarpt skåret, netop prøveløsladt Greg Dulli-sang fra pladen, desværre med en tåkrummende ærgelig video til. ‘Oriole’ fortjener ellers bedre…
Som altid en svær disciplin, når et band har fyldt så meget. Vi ser gerne jeres lister under kommentarer. Her er min top-8 over personlige favorit Sort Sol/Sods-albums…
1. Under En Sort Sol (1980)
2. Flow My Firetear (1991)
3. Minutes to Go (1979)
4. Glamourpuss (1993)
5. Snakecharmer (2001)
6. Everything That Rises Must Converge (1987)
7. Dagger & Guitar (1983)
8. Unspoiled Monsters (1996)
I dag for 40 år siden på denne internationale kampdag – well, engang stod 1. maj faktisk for andet end en halv fridag – startede The Clash deres stort anlagte White Riot Tour, som henover maj tog dem, The Jam, Buzzcocks, The Slits og Subway Sect gennem 29 britiske aftener. Her The Clash’s setliste for åbningsaftenen i Guildford Civic Hall:
Londons Burning
1977
I’m so Bored with the USA
Pressure Drop
Hate and War
Cheat
Police and Thieves
48 Hours
Capital Radio
Deny
Remote Control
Career Opportunities
White Riot
Janie Jones
Garageland
1977
Hvis nogen kunne li’ den Dean & Britta-sang fra i går, så er her en opfølgning i form af et for dem klassisk mellow track med Dean Wareham’s tidligere band Luna. Lyt her på deres ‘The Old Fashioned Way’ fra The Days of Our Nights (1999). Højdepunktsraktten starter i guitarsoloen (2:45) og forløses i det Ennio Morricone-smagende chorus lige efter (3:45). Arkiver under s for silkeblød softness…
Og den i overskriften nævnte Dean er den Dean Wareham, hvis NYC-band Luna til dags dato står sørgeligt oversete. Deres bedste albums Pup Tent (1997) og The Days of Our Nights (1999) er indenfor Lou Reed/Velvet Underground-tradition begge givende fornøjelser at opsøge…