Iggy Pop på hollandske TopPop med ‘Some Weird Sin’ 10. marts, 1978…

Denne dato markerer 24-årsdagen for udgivelsen af Blur’s egen redningskrans af en single ‘For Tomorrow’. Suede havde overhalet indenom og var det hypede britiske band det forår, hvor Blur syntes tilovers og uønskede efter debutens meget ubetydelige ringe i vandet. Det ændrede Modern Life Is Rubbish-forløberen på med sin distinkte lyd og et indbegreb af engelsk temperament, der, selvom i dyb men kærlig gæld til Ray Davies’ The Kinks, fremviste Damon Albarn som en essentiel sanger af sin britiske nutid…

På fredag udsender californske The Raveonettes singleopsamlingen Atomized 2016, der samler duoens 12 digitale RAVE-OF-THE-MONTH-singler, der udkom sidst hver måned i det forgangne år. Den arbejdsudfordring med at skrive/producere én sang af gangen gav overordnet Sune Wagner og Sharin Foo’s nye numre et indbydende skær af eventyrlysten uforudsigelighed. Men hvordan fungerer de mangefacetterede enkeltstående singler så sammen?! Det er energisk, flygtigt, vitalt, svimmelt, rastløst, filmisk. Det er en aldrig dvælende rejse i stilarter og pludselige indfald gennem evigt bevægende lydlandskaber og skødesløst henkastede popøjeblikke. Her ‘Good Fight’ fra august måned, som fortæller samme historie: Påtrængende punkede vers smidt direkte i hovedet, og så det sug af et omkvæd, der som sangen udvikler sig transformeres til en sødmefuld, nærmest Serge Gainsbourgsk drøm…

Dagens comeback tilhører The Only Ones-frontmanden Peter Perret, der vistnok ikke har været den bedste til at passe på sig selv siden sine drugfyldte år i slipstrømmen af punk. Det har resulteret i massiv stilhed på udgivelsesfronten, kun afbrudt af et enkelt ujævnt album som The One i 1996. Men til juni kommer endelig et nyt Peter Perret-album, det første nogensinde i eget velrenommerede navn. Pladens titelnummer ‘How The West Was Won’, en ikke helt fjern slægtning af Lou Reed’s ‘Sweet Jane’, er netop sendt afsted single og lyder sådan her…

I den nordlige Manchester-forstad Prestwich – både The Fall’s Mark E. Smith og Elbow-sangeren Guy Garvey bor der – er der på det seneste dukket små sangcitater op på vejenes gule dobbeltstriber.

Enkelte er fra The Smiths, de fleste stammer fra Joy Division. Ingen ved endnu hvem har anbragt dem på kørebanerne, eller om det er et fænomen som vil brede sig til andre bydele/byer.

Leicester-stadionrockerne fra Kasabian udsender i starten af maj deres nye album For Crying Out Loud. I den anledning besøgte man forleden BBC-programmet Later… with Jools Holland, hvor disse to nye og absolut heftige numre blev premieret. Kasabian’s musik har ofte måttet lide under sammenligninger med især The Stone Roses, Primal Scream og Oasis, men på den her følgende albumåbner ‘Ill Ray (The King)’ ligger tidlig Arctic Monkeys langt mere til højrebenet som reference, det altså før et disco-fjerlet C-stykke (start 2:08) tager et helt andet og fint melodisk spacet sted hen…

10. maj 1982 udsender New Order tredje single, en elektronisk drevet og repetetiv affære kaldet ‘Temptation’. Sangen bærer en lys, nærmest pop-casual tone, da aldrig hørt før fra det tidligere Joy Division-band, et greb der skal tage New Order frem mod sit andet album, den skelsættende Power, Corruption & Lies (1983).  Her ‘Temptation’ i sin tidligste form, optaget live på Ukrainian National Home i New York City, november 1981. “Oh, you’ve got green eyes / oh, you’ve got blue eyes / oh, you’ve got grey eyes”…

Debutalbummet Belladonna of Sadness vokser ved genhør. Et klart bedre og mere charmerende legesygt Last Shadow Puppets-album, end Liverpool/Sheffield-duoens eget fra sidste år. Mon ikke Alex Turner, der har medskrevet og co-produceret her, kan leve med det?