Vinteren 1980 ovenpå Ian Curtis’ selvmord. Det forlyder at de tre overlevende fra Joy Division vil forstætte under det nye navn New Order, og med tilføjelse af Gilian Gilbert på keys og elektrisk guitar. En single annonceres og 6. marts 1981 udsendes den Martin Hanett-producerede ‘Ceremony’ på Factory Records. Både A-siden og B-siden ‘In A Lonely Place’ er indspilninger af nye numre, Joy Division havde gang i lige inden Curtis’ død. Guitarist Bernard Sumner har overtaget vokalen og har måttet nærlytte demo-optagelser for at kunne tyde Curtis’ ord til de to sange. ‘Ceremony’ med sin klassiske guitarfigur og start/stop-trommer står stærkt, men det er ‘In A Lonely Place’ som er vinderen på den oprindelige – begge sange genindspillles og udsendes igen et halvt år efter i nyt hvidt/lyseblåt-cover – british racing green-iklædte 12’inch-single, i sit vægtløse mørkekammer af knugende og dog sært opløftende post-Curtis begravelsessorg.
Faldt forleden over et mint-eksemplar af den grønne 12’er-single, tog den hjem og blev overrasket over, hvor godt og vedkommende begge sange stadig lyder i dag. Og det selvom New Order her endnu havde opgaven foran sig, at skabe sin helt egen lyd, en udfordring der skulle blive løftet så fornemt på singleopfølgerne ‘Everything’s Gone Green’ og ‘Temptation’. Men det et en anden historie. Her den oprindelige – og vel bedste – ‘In A Lonely Place’…
Man kan nærmest ikke undgå at se på billedet her overfor, hvor befriende, uforsonlig og vild Johnny Rotten kom, da han bragede igennem i 1976-77 som spydspids i Sex Pistols. Men meget er anderledes nu. I weekenden kunne læses, John Lydon vil savne selveste Queen Elisabeth, skulle hun en dag gå bort, og er det ikke nok til at få tidligere punks i punkskammkrogen på Lydon’s vegne, citeres han i dag for i et interview at have kaldt Donald Trump ‘a possible friend’, og roser ‘fantastic’ Nigel Farage, hvis Brexit han støtter helhjertet op om. Lykkeligt det ikke var nihilist-opportunistiske Sex Pistols men istedet konkurrenterne fra The Clash, alle vores unge håb hurtigt blev investeret i.
Hamilton Leithauser påbegyndte i starten af denne måned sin europæiske tour i et udsolgt Lille Vega på Vesterbro i København. Hans materiale den aften var så fint, hans sangstemme så formidabel, det næsten lykkedes at overskygge et for musikalsk underfrankeret band, nu samarbejdspartner Rostam var hoppet af tourbussen hjemme i USA. Få dage senere på den korte tour kom Hamilton & co. forbi Paris, hvor denne sangmikrofonløse, intime stuesession blev optaget af og til kulturkanalen Arte…
Stort tillykke til Gasolin’s Wili Jönsson, der tager det skarpe 75-hjørne i dag. Det er naturligvis ham der synger de guddommelige baggrundskor på denne gamle folkesang…
Hvor mange kender denne 1964-spurt af en wannabe-Phil Spector-produktion, skrevet af The Rolling Stones’ Mick Jagger og Keith Richards til Stones-managers Andrew Long Oldham’s daværende protegé Adrienne Posta (der senere skulle blive mere kendt som skuespillerinde)?! Det var til lanceringsfesten for denne energi-single, at Jagger for første gang mødte Marianne Faithfull, i aften for 53 år siden. Ja, popmusik er blevet håbløst gammel, but the beat goes on…
Da pladeåret endnu synes have lidt svært ved at komme igang med de mange nye uomgængelige udgivelser, skal herfra lyde en ubetinget anbefaling til at opsøge tyske All Diese Gewalt’s debutalbum Welt in Klammern. All Diese Gewalt er Die Nerven-sanger/guitarist Max Rieger’s soloprojekt, der i modsætning til det bands kantede støjhektik bevæger sig i helt anderledes ambient-inspirerede men dog konkrete musikstykker af eftertænksom melankoli og melodisk drømmetydning. Rieger’s fortællende stemme er rejseføreren gennem albummets dunkelt lokkende melodiske landskaber, der antyder mere end de afslører, dulmer snarere end de river op, i en lag-på-lag-produktion af duvende keyboards og nænsomme guitarer. Teknologi og menneskelig lydhørhed side om side. I Rieger’s hjemby Stuttgart er rockmusik en alt andet end udtjent og død størrelse. Her ‘Maria In Blau’ fra All Diese Gewalt’s Welt in Klammern…
Vi skal ikke blande os i den Mew’ske borgerkrig, der forrige weekend gav sig udslag i et dramatisk opgør mellem det bestående band og eks-medlem Bo Madsen ved GAFFA-awardshowet i Odense, men blot konstatere at sidstnævnte under bandnavnet Turbulens har udsendt en meget speciel og fin sang kaldet ‘Rastløse Bevægelser’ sammen med en masse børn fra Nordkøbenhavn…
I disse uger for 37 år siden strøg Woking-drengene The Jam direkte til tops på den engelske singlehitliste med ‘Going Underground’, hvor de blev hængende tre uger…
I januar åbnede vi her op for hjælp til driften af denne uafhængige blog gennem et økonomisk bidrag af eget valg. Vi vil gerne kippe med flaget for de bidrag der af jeres genrøsitet efterfølgende er kommet ind – mange tak, venner!
Brooklyn-drømmebandet Cigarettes After Sex har netop sluppet både en releasedate – 9. juni – på det selvbetitlede debutalbum, samt en spritny sang derfra. Her er ‘Apocalypse’…
You leapt from crumbling bridges watching cityscapes turn to dust
Filming helicopters crashing in the ocean from way above…
På fredag udsender The Jesus and Mary Chain comebackalbummet Damage and Joy, deres første i 19 år. Her en sang derfra – naturligvis kaldet ‘Always Sad’ – som med al tydelighed viser, hvordan Reid-brødrene endnu mestrer deres trick med en stærk cocktail af lige dele ufortyndet Velvet Underground og lagret bitterskotsk hovmod…
Han var frontmand i Sveriges bedste punkband Ebba Grön. Siden sang han i Sveriges største rockband Imperiet. Men så blev han træt af kändislivet, opløste bandet og flygtede fra hjemlandet, til landflygtighed og tung Peace, Love & Pittbulls-terrortekno fra Amsterdam til Köpenhamn. Starten af et nyt årtusinde fandt ham tilbage i Stockholm og igang med en redefinerende solokarriere, der til dags dato allerede har kastet en håndfuld imponerende albums af sig. I dag fylder det svenske tungsinds egentlige nationalsanger 60. Her er hans egen fortælling om sit liv…
Det er 1980 og punk-revolutionen har netop fundet sted. Chuck Berry interviewes af fanzinet Jet Lag, der spiller nogle af tidens markante punk- og new wave-plader for ham…