‘I’m not a young man anymore’, synger Lou Reed i spidsen for intense Velvet Underground, rockmusikkens svar på jordens salt. Andy Warhol filmer.
Alle indlæg af Jens
I want you most of all…
Se den her af en hengiven fan så fantastisk nyrestaurerede video af David Bowie’s 1975-besøg på Cher’s amerikanske TV-show, hvor The Thin White Duke duetterer med værtinden på Young Americans-soultracket ‘Can You Hear Me’. Hvis ikke man kender den sang i forvejen, så forvent blot finmekanisk verdensklasse – og ikke så lidt udstråling oveni – af Bowie. Skal vi nogensinde opleve samme overskud af musikalitet, vision, intelligens og ubesværet sans for flerdimensionel stil hos en verdensstjerne igen?! Det synes svært at tro…
Udenederlag
Efterhånden er det ikke kun den røde del af Manchester, der har et yderst traumatisk forhold til byen München. Og den gentagne ydmygelse der onsdag aften på Allianz Arena peger kun i retning af en ny manager til Arsenal i sommerpausen. Det bliver spændende for alle – ikke mindst Nordlondonklubbens hårdtprøvede tilhængere – at få nyt blod og visioner ind udefra. Det har længe været tiltrængt.
Levende musik til en levende tirsdag
The stamps that fell to earth
Postvæsenet i republikken San Marino har netop frigivet tre nye frimærker, der hylder David Bowie.Deres udseende er bestemt af den engelske designer Jonathan Barnbrook, der i den grad kan sin Bowie efter at have designet hans covers til Heathen, Reality, The Next Day og senest den Grammyvindende Blackstar. Her er hans forklaringsnøgle til designet på de tre frimærker:
“The colours were chosen to echo the 70s but also to be very modern. The Bowie logo utilises the number 70.
The first stamp relates to all of those soviet cosmonaut stamps that captured my imagination from my youth. I thought it would be fun and a fitting tribute to our hero, Major Tom, to have him on one of the stamps.
For the second design I played with the level of abstraction of Aladdin Sane, to see how one of the most recognisable record covers in the history of music can be abstracted and still recognisable. This is one of the ‘midway’ points. The Aladdin Sane flash was added on top for graphic dynamism.
Finally, the third stamp parodies the history of European stamp design by having the reigning monarch in side profile. Created because of the similar side profile on the cover of Low (which is also one of my favourite Bowie albums), and of course (as the explanatory text says), the monarch comparison is also to do with The Thin White Duke.”
Screentest for Warhol, 1965
Edie Sedgwick kigger ind i fremtiden…
Top-10 i 1977-singler
01. David Bowie – Heroes
02. The Clash – Complete Control
03. Sex Pistols – Pretty Vacant
04. Richard Hell & The Voidoids – Blank Generation
05. Jonathan Richman & The Modern Lovers – Roadrunner
06. The Jam – In The City
07. Dr. Alimantado – Born For A Purpose
08. The Congos – Row Fisherman
09. Lee Perry & The Full Experience – Disco Devil
10. Donna Summer – I Feel Love
Teenage dreams, so hard to beat
Før musikken for alvor begyndte at spille i mit unge liv var der Kevin Keegan, som spillede offensivt ud i nummer syv for Liverpool, skrev hver uge i Shoot Magazine, og havde pænt hår. I dag er det hans fødselsdag, hvilket jeg aldrig glemmer, selvom han intet betyder i dag. Her et billede af Keegan fra før han blev købt af LFC’s Bill Shankly i Scunthorpe. Det eneste glamourøse her – udover håret – er de kulsorte fodboldstøvler, der uden besvær udstiller nutidens topspillere (og deres selvlysende støvlerædsler) for de håbløse blingdukker de er.
That water seeks her own…
Mens Californien og hele USA holder vejret for at Oroville-dæmningen ikke skal bryde sammen og sende en ødelæggende mur af løbsk vand afsted mod nærliggende byer, kan vi andre på komfortabel afstand tage en hurtig historietime her med Pixies-frontmand Francis Black. Et af hans mest vellykkede numre fra årene efter Pixies-opløsningen er ‘St. Francis Dam Disaster’, der nærmest minutiøst fortæller om katastrofen i 1928, da en anden stor californsk dæmning brød sammen og gav enorme vandmasser frit løb afsted mod havet…
Hvem svigter hvem?
Depeche Mode nærmer sig udsendelsen af deres nye Spirit-album med singlen ‘Where’s The Revolution’. “Come on, people / You’re letting me down”, synger altid vellydende Dave Gahan, som snarere burde rette sin indignation mod DM-mastermind Martin Gore, der sangmæssigt ikke har givet ham fugls føde at skabe et mindeværdigt DM-øjeblik på her. Videoen er ellers DM-klassisk, sort/hvid Anton Corbijn, men det nytter bare ikke noget uden en hookline.
Top-10 i 1977-favoritalbums
Det stod skrevet her forleden at 1977 er et fremragende musikår. Som bevis for årgangens fortræffelighed her en top-10-liste i favoritplader fra ’77, hvor den nye åreladning fra punk-oprøret synes sprænge enhver begrænsing for, hvad er muligt med rocknroll. Listen her har grundet sine nødvendige fravalg været en svær en at udfærdige. Så hvem der har en ligeså god, en bedre eller en helt anderledes, kom endelig med den…
01. David Bowie – Low
02. Iggy Pop – Lust for Life
03. David Bowie – “Heroes”
04. Television – Marquee Moon
05. The Ramones – Leave Home
06. The Clash – The Clash
07. Richard Hell & The Voidoids – Blank Generation
08. Wire – Pink Flag
09. Sex Pistols – Never Mind the Bollocks
10. Suicide – Suicide
Deathstar
Tillykke til David Bowie med fem amerikanske Grammys i nat: En for Best Alternative Music Album, en for Best Rock Song (titelsangen), en for Best Rock Performance (titelsangen igen), en for Best Engineered Album (Non-Classical) og en for Best Recording Package. At Blackstar ikke var nomineret som Best Rock Album, men istedet som Best Alternative Music Album (sammen med Bon Iver, PJ Harvey, Iggy Pop og Radiohead) siger mere end ord om, hvor langt væk rockgenren er kommet fra ungdommen i disse år. Og ville David Bowie overhovedet have vundet alle disse Grammys, var han ikke taget fra os?! Det synes helt usandsynligt. Død bringer legender til tops langt bedre end deres egen fremragende musik.
Nick Cave lukker søndagen bag os
‘Man In The Moon’ er et af Nick Cave-legestuen Grinderman’s bedste numre. Måske fordi der fornemmes noget andet og mere end kulørt tegneserievold på spil. Her er astronaut-sangen i en meget anderledes version end den på plade udsendte…
Vintage britpop
‘Itchycoo Park’ er et ok summer of love-beatnummer fra august 1967 med London-modsene Small Faces. Men det er singlens b-side, rollercoaster-balladen ‘I’m Only Dreaming’, som er en keeper…
København i fredags
Father John Misty fotograferes i Løngangsstræde af Lina Haskel.