8. juli 1983, kun fem dage efter at have spillet nummeret ud fra Orange på Roskilde, udsender Echo and the Bunnymen ‘Never Stop’. Marimba, pizzicato-strings, upbeat percussion og et underliggende groovy beat markerer, at det er nye lyse tider på de engelske hitlister og nu også for Bunnymen. Er de tunge overfrakker blevet smidt og postpunken virkelig død?

Både chokerende og opløftende stadig at kunne falde over uopdaget punkrock-guld fra slut-70’erne. Her et indtil i går helt ukendt band, Los Angeles-kvartetten Shock, der kun nåede at udsende to singler inden de forsvandt. Dette travle stykke rocknroll er det korte hovednummer på den første af dem…

Det bittersøde åbningsnummer fra den nye Springsteen-kæmpebox gives ikke bedre som sang til nationaldagen i USA. Kendte sangen – baseret på sangteksten fra en iøvrigt yderst letbenet Elvis Presley-filmsang – akustisk fra optagelser af Springsteen’s koncerter i 80’erne, men det var først i dette årtusinde at outtakes af ovenstående færdige version begyndte at dukke op via bootlegs. Svært helt at frasige sig en vredeslignende frustration over at sådan en perle, der kunne have været soundtrack til liv dengang, så unødvendigt og iskoldt er blevet holdt tilbage i +40 år. Dét er vanvittigt. Glædelig Independence Day, USA – get well soon.

Tilstår gerne en ufrivillig afhængighed af The Psychedelic Furs, hvis musik kan være en berusende bitter postpunk-negroni af de bedste. Dags dato i 1982 udkom denne sart-melodiske single som forløber for Forever Now, London-bandets tredje album. Amerikanske Todd Rundgren har produceret og mon ikke det er hans idé med det identitetsstærke marimba-arrangement? Richard Butler’s vokal tager stikket helt hjem til sidst (fra 2:47), da den trækkes ud på de lange, høje toner. Meget Bowie’sk, meget positivt ment…