Alle indlæg af Joe Public

PA-musik på tour

Vi har de sidste par uger modtaget flere henvendelser om, hvad det præcis er for musik der på touren er blevet spillet pre-show i PA-anlægget. Tidligere har det ofte været Jamaica-musik eller northern soul, men ikke denne gang. Her den anderledes kridhvide playlist, der stod på repeat nu i november:

Addicted To Love – Ciccone Youth
Firesuite  – Doves
Afsked – Lars Hug
Ravic – Sällskapet
New Dawn Fades – Joy Division
Oh Me, Oh My – The Devastations
Je Suis Venu Te Dire Que Je M’en Vais – Stereo Total
Public Pervert (Carlos D Remix) – Interpol
Mädchenclub (Simon K Remix) – Love Shop
Reasons – Chimes & Bells
Interlude – Timi Yuro
The Rhythm Divine – Billy MacKenzie
I Wish I Was A Girl – Wasted Youth
Israel – Siouxsie & the Banshees
She’s In Parties – Bauhaus
Only The Young (Instrumental) – Brandon Flowers

I aften: Love Shop i Odense

Hvis Håkan Hellström i Vega skal misses bør det næsten have en meget god grund. Og det har det da heldigvis også for d’herrer Hellemann, Vandborg, Risell, Duus, Damgaard og Unmack: I aften kl. 21. 00 spiller Love Shop foran Odense’s dedikerede og yderst medlevende publikum på Posten. Kom ned når det bliver mørkt og spring på en stor speciel aften!

Henrik Hall ude af tour-premieren

Meddelelse fra A:larm Music:

Som nogle måske er klar over, så har Henrik Hall kæmpet mod en alvorlig kræftsygdom de seneste år. I de sidste par uger har han haft et tilbagefald og er svækket af den behandling, han nu har modtaget. Derfor er det med en vis usikkerhed Love Shop begynder sin DK-tour torsdag. LS aflyser ikke, men hvornår Henrik Hall bliver klar til at komme på scenen vides i skrivende stund ikke. Måske det først bliver til de to shows i Store Vega d. 20/21 november, måske allerede på Train i Århus d. 13 nov. Vi håber det bedste!

Henrik Hall  udtaler: ”Selvom det gør ondt, synes jeg klart, at Love Shop skal op på hesten og ud at præsentere vores nye plade uden mig i den foreliggende situation. Vi har aldrig aflyst og jeg vil støde til bandet, så snart jeg igen er frisk.”

Jens Unmack udtaler: ”Det er en svær situation. Henrik ønsker, at vi tager ud og spiller disse koncerter og at han så forhåbentlig kan slutte sig til os hurtigt. Vi har talt meget om det i bandet, om det er rigtigt eller forkert at spille nu uden Henrik, men har slutteligt ladet hans ønske opveje vores egen tvivl. Vi håber LS-tilhængere ude omkring vil bakke op omkring dette og sende varme tanker til Henrik.”

Love Shop-tour:
Tor. 11/11 – Aalborg, Studenterhuset
Fre. 12/11 – Kolding, Godset
Lør. 13/11 – Århus, Train
Tor. 18/11 – Roskilde, Gimle
Fre. 19/11 – Odense, Posten
Lør. 20/11 – København, Store Vega UDSOLGT
Søn. 21/11 – København, Store Vega EKSTRA!!!

Love Shop-tour begynder torsdag!

Ingen tid til hvil på laurbær efter udsendelsen af Frelsens Hær: For Love Shop kickstarter allerede nu på torsdag den novembertour, der over de kommende to uger og syv koncerter kommer rundt til seks byer i henholdsvis Jylland, Fyn og på Sjælland. Billetter kan fås gennem de enkelte spillesteders normale forbindelser til den slags. Storhed venter – vi ses!

Tor. 11/11 – Aalborg, Studenterhuset
Fre. 12/11 – Kolding, Godset
Lør. 13/11 – Århus, Train
Tor. 18/11 – Roskilde, Gimle
Fre. 19/11 – Odense, Posten
Lør. 20/11 – København, Store Vega UDSOLGT
Søn. 21/11 – København, Store Vega EKSTRA!!!

LS Insider

Ovenstående er titlen på den hjemmebrændte CD Jens U forærede både Henrik Hall og Mikkel Damgaard tidligere på året, som både musikalsk EPO og en slags løs intentionserklæring fra hans side om, hvilket musikalsk verdenshjørne det kommende LS-album man skulle igang med – i mandags udsendt som Frelsens Hær – gerne måtte tage en vis form for lyd- og tilgangsmæssigt afsæt i. Morten K har på YouTube, under titlen Frelsens Løse Hensigtserklæringer, genskabt hele LS Insider som selvstændig playlist – se og hør resultatet lige her.