Love Shop’s ekstra københavnershow i Lille Vega 21. oktober nærmer sig udsolgt og er derfor nu gået i kategori ‘få billetter’ – de kan endnu bestilles lige her.
Alle indlæg af Joe Public
"Love Shop gør mesterligt comeback"
Politiken’s Erik Jensen giver i en fornem og medlevende anmeldelse 5 hjerter til Frelsens Hær og skriver bl.a. undervejs:
OM ’FRELSENS HÆR’ vitterlig er et album med Love Shop eller det hidtil bedste soloudspil fra Jens Unmack, kan måske diskuteres. Til gengæld er det indiskutabelt, at pladen er en vindende og smuk natsværmer på togt mellem livets store møder og afskeder. Hvad enten det nu drejer sig om venskaber eller elskende, er de melankolske sange fulde af undere og undren over, hvor vi bliver af, når vi mister hinanden.
SELV OM DET er umuligt ikke at opfatte det underliggende tema på ’Frelsens hær’ som død, afsked og uforløst savn, er der langtfra tale om musik stemt i mol og tårevædede triumfer. Tværtimod er der en stilfærdigt knejsende stolthed og triumf over hele albummet. Love Shop jubler med rette over dette mesterlige comeback. Men det sker ikke med armene i vejret og vilde skrig. Snarere jubles der i kærlighedsbutikken på samme måde som en fodboldspiller, der scorer mod sit kære, gamle hold. Så underspillet og stille kan et tilbageholdt skrig af jubel altså også lyde.
"Snublende tæt på titlen som årets bedste danske popalbum"
I sin hengivne 5-stjernede anmeldelse af Frelsens Hær i Urban skriver Anders K. Sørensen bl.a.:
Dette orkester både tør og kan som de færreste spille på den store, melankolske patos, der er så umiskendelig nordisk, fordi den flimrer fængslende og farverig på en kulsort baggrund. Som det kuldslåede, musikalske nordlys, der også stråler ud af Kents skandinaviske stadionrock. Love Shops forløsende comeback er allerede på denne spæde novemberdag snublende tæt på titlen som årets bedste danske popalbum.
Jens U guider igennem Frelsens Hær
GAFFA har bedt Jens Unmack om at kommentere den nye plade sang for sang – resultatet kan læses her.
"Årets julegave til klassens stille, farlige dreng"
Klaus Lynggaard sætter Love Shop’s Frelsens Hær højt i sin anmeldelse i Information, hvor han bl.a. skriver:
Melankolien, længslen, det poetiske stræb, den fatalistiske protest mod tingenes tilstand, den nordeuropæiske grundtone og det knaldsorte romantiske sug er som altid i højsædet, men producer Damgaard forsøger ikke at gå Hassig i bedene med den for ham så karakteristisk himmelstræbende produktion, selvom en forkærlighed for visse klange giver mindelser om mesteren. Det virker også, som om Unmack har lagt alt han kan i teksterne i denne ombæring; mange af dem er både betydningsmættede, smukt afrundede og proppet til randen med mindeværdige verspar. Som f.eks.: »Frygter vores venskab løber tør for held / begraver dig på Amager i et thaibordel«. Eller: »Jeg ved ikke, om det hjælper, hvis vi slås / For de har fængsler på deres side og kamera på os«.
Hvad der er forholdsvist nyt er, at pladen i grundtone- og stemning virker så afslappet og imødekommende som gruppen nok kun har gjort én gang tidligere i karrieren, nemlig på det noget oversete Det løse liv fra 1999. Hangen til overdreven perfektionisme er dysset ned, hvilket gør helheden varmere og mere nærværende end tilforn.
Hvorom alting er; det er i sidste ende fantastisk både at have bandet tilbage og at opleve det i så suveræn form som her på Frelsens Hær, årets julegave til klassens stille, farlige dreng.
Rigtige venner
"Love Shop har lavet årets bedste popplade"
Overskriften fra Berlingske Tidende, hvor Thomas Søie Hansen i sin fornemme femstjernede anmeldelse af Love Shop’s nye Frelsens Hær bl.a. får skrevet følgende:
Jens Unmack og Henrik Hall beviser på fornemste vis, at der er et Love Shop efter Hilmer Hassig
Resultatet er den mest afslappede, flossede og charmerende Love Shop-plade nogensinde – med Unmack som hovedleverandør af både tekst og musik. Og i min bog deres bedste siden hovedværket »Go!« fra 1997.
I det hele taget er »Frelsens Hær« kendetegnet ved mange og ganske fremragende stille skæringer brygget på et miks af akustisk guitar og sfæriske, elektroniske klangbunde.
Der er intet nyt, i hverken måden Jens Unmack synger på eller i hans fremragende tekster, som er dyppet i lige dele poetisk romantik og melankoli. Nyheden består i lyden og arrangementerne, og den er både stor, markant og langt bedre, end man på forhånd havde turdet håbe på. Hvorfor også Mikkel Damgaard fortjener et stort og anerkendende kip med bowleren.
Cover
Nyt Love Shop-album 1. november!!!
Love Shop – Frelsens Hær
Release: 1. november 2010 på A:larm Music
Produceret af Mikkel Damgaard – Medvirkende: Love Shop
FRELSENS HÆR:
Redningsklar
Ikke Langt Herfra
Vinden Som Blæste
Drømmeslottet
De Elskende
Lyset Er For Dig
Tunnelen For Enden Af Lyset
Du Bestemmer Nu
Mädchenclub
Dit Eget Selvmord
Fester I Danmark
Memory Babe
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
LS-novembertour:
11.11 – Studenterhuset, Aalborg.
12.11 – Godset, Kolding
13.11 – Train, Århus
18.11 – Gimle, Roskilde
19.11 – Posten, Odense
20.11 – Store Vega, København – UDSOLGT
21.11 – Lille Vega, København – EKSTRA
Love Shop i bevægelse
Tirsdag i Stockholm – om alt går vel – lægger Love Shop de sidste hænder på et større stykke arbejde. Forhåbentlig allerede onsdag eftermiddag har vi mere konkret at fortælle her…
'Redningsklar' – ny Love Shop-single nu!
Det er med stor glæde vi kan annoncere, der fra mandag d. 6. september er en ny digital Love Shop-single -´Redningsklar’ – til indkøb og nydelse. Sangen er forløber for det LS-album, der pt. arbejdes på højtryk med og som hvis alt går vel bliver klar til udgivelse til ca. slut-oktober. Mere om det senere, først ‘Redningsklar’ – enjoy!
Love Shop’s novembertour:
Tor 11/11-2010 Studenterhuset, Aalborg
Fre 12/11-2010 Godset, Kolding
Lør 13/11-2010 Train, Århus
Tor 18/11-2010 Gimle, Roskilde
Fre 19/11-2010 Posten, Odense
Lør 20/11-2010 Store Vega, København
Intet nyt fra LS-fronten?
Hvis til Love Shop, så har vi noget markant at fortælle her søndag aften…
Love Shop på Facebook
Love Shop åbner nu eget territorie på Facebook, som vil blive bestyret af Pastoren. Bliv medlem af den officielle gruppe, diskuter LS og modtag updates/informationer/nyheder/kærlighed lige her.
LS update
Efter trommesessions i Sun Studio i sidste uge, tilbage i førerbunkeren i det indreste København, hvor varmen ligger tungt selv midt om natten. Havde LS svoret aldrig at tage påtrængende planer og få indspille over sommeren igen? Isåfald må disse MacBook-snapshots være luftspejlinger. Der holdes travlt…
I dag: Love Shop på Nibe Festival
Kl. 17.00 går Love Shop på scenen i Nibe til den udsolgte festival.








