Kl. 01.00 – Pastoren Stage: Carl Craig
Alle indlæg af Pastoren
Drømmenes Roskilde
Kl. 23.00 på Pastoren Stage: Cesaria Evora
https://www.youtube.com/watch?v=oWYKTiqPvYA
Drømmenes Roskilde
21.00 – Pastoren Stage: Leonard Bernstein, Dame Janet Baker og London Symphony Orchestra
https://www.youtube.com/watch?v=tsm6lDuM3JA
Drømmenes Roskilde
Kl. 19.00 på Pastoren Stage: Gillian Welch (og Dave Rawlings)
Drømmenes Roskilde
Kl. 17.00 – Pastoren Stage: Redd Kross (der vel på sin vis har brugt deres karriere på at lave en masse udgaver af “Rain” og “Paperback Writer”, dvs. power pop)
og her med GoPro-kameraer:
Drømmenes Roskilde
Kl. 15.00 – Pastoren Stage: Kiss (der skabte et legendarisk livealbum i studiet)
Drømmenes Roskilde
Kl. 13.00 – Pastoren Stage: The Replacements
Drømmenes Roskilde
Kl. 11.00 på Pastoren Stage: The Beatles (med en sang om et væsentlig element af mangen en Roskilde-festival)
Øv
Erika Wennerstrom
Hende her kender jeg ikke. Men nummeret lyder lovende, og det kommer fra hendes nye album, der hedder Sweet Unknown. Og ligesom f.eks. Erika M. Anderson og Lina Tullgren er hun faktisk ikke svensker, men amerikaner. Det är lite förvirrande ibland.
Hvem sagde hvad?
Karen Jespersen-manøvren er ikke et rent dansk fænomen, slet ikke. Engang var Germaine Greer en toneangivende forfatter og debattør, som man fik noget ud af at lytte til, men nu er hun bare en usympatisk idiot et sted langt ude på højrefløjen. Engang var Morrissey en toneangivende musiker, som man fik noget ud af at lytte til, men nu er han bare en usympatisk idiot et sted langt ude på højrefløjen. Jeg ville helst have placeret begge billeder så langt til højre som muligt, men det kunne jeg desværre ikke.
The Guardian har en interessant citatquiz med i alt 17 citater fra de to. Hvem sagde hvad? Jeg tog selv fejl ganske mange gange.
Rolling Blackouts Coastal Fever lever!
Ja, det er trist med Royal Headache. Men her er deres landsmænd Rolling Blackouts Coastal Fever, og de findes endnu – og det musikalske slægtskab er tydeligt. Den 15. juni kommer der endda et nyt album fra dem.
Song to the Siren
Jeg oplevede selv Jeff Buckley på Roskilde-festivalen i 1995, og det var slet ikke skidt. Men når man har nævnt ham, bør man også nævne Tim Buckley, der ligesom sin søn døde alt, alt for ung. Han blev kun 28, så han døde, da Jeff kun var ni år gammel. Musikalsk kom Tim Buckley vidt omkring, fra folk til rock og jazz. Her er en smuk udgave af “Song to the Siren”, som nogle sikkert kender med This Mortal Coil.
En bemærkelsesværdig krølle på historien er, at Elizabeth Fraser, der sang på This Mortal Coils udgave, senere (efter skilsmissen fra Robin Guthrie) faktisk i en periode havde et forhold til Jeff Buckley.
Soul and Dignity!
Det var en smuk søndag aften med Danmarks førende soulband med besøg fra Peter Sommer på sang i “En nat bliver det sommer” (pun intended) og Mikael Simpson på mundharpe på ikke helt få numre. Og alt sammen i en god sags tjeneste, nemlig i arbejdet mod tortur.
Støt DIGNITY (Dansk Institut mod Tortur) – besøg https://stoptortur.dk.
Okkervil River hylder Gary, Mary, Dylan og Ray
En trakeotomi er ifølge Den Store Danske
…en mindre operation, hvorunder der fra halsens forside skæres en åbning i luftrøret lige under struben for at skabe frie luftveje.
For nylig udkom In The Rainbow Rain, det nye album med Okkervil River. Her hylder Will Sheff, der selv gennemgik en sådan operation som helt lille, en række kendte mennesker, der også kom under kniven på denne måde. En af dem er Ray Davies, og det er en glimrende anledning til at citere “Waterloo Sunset”. Hør og se bare.
(Og ja, In The Rainbow Rain er et album, jeg godt kan lide, forudsigelig som jeg jo er.)