30 år i dag siden R.E.M. udsendte det album, der fangede Athens, Georgia-bandet på sit absolutte kommercielle højdepunkt i karrieren. Automatic for the People kom ovenpå ‘Losing My Religion’s globale hitliste-triumfmarch, og blev hyldet bredt som et mesterværk. I dag lyder pladen med tiden mere sporadisk og ikke så helstøbt som det – og da ialfald slet ikke som R.E.M.’s egen stærkeste – men den kan naturligvis stadig et og andet. Ikke mindst albummets slutsekvens er ren verdensklasse; det ubesværede hit ‘Man On The Moon’ over det så fint melodiske snapshot ‘Nightswimming’ over i albummets farvel, vel en af de mest rørende sange af nogen nogensinde. Her ‘Find The River’ spillet foran domkirken i Köln i 2001. Her lyder den trods sine på dette tidspunkt kun ni år allerede som en evergreen…
Find the River er et fantastisk nummer, jeg ville kunne høre en million gange og aldrig blive træt af. Hørte noget med det vist også er en af bandets egne favoritter.
Dengang var ni år også lang tid 😉
Der var vel næppe noget album, som kastede så mange hits af sig i 1990’erne på samme skive? (måske kommer Suede: Coming up også derop af). Tillykke til en fantastisk skive.
Jeg synes, du er alt for hård ved Automatic for the People.
Selv husker jeg, hvordan jeg fór ned til Pladepusheren i Aalborg den morgen, albummet udkom, og nåede at høre det i sin helhed, inden jeg skulle deltage i en hyttetur til Vesterhavet. Måske har det noget med oktoberstemningen ved havet at gøre i kombination med de ofte temmelig melankolske sange, men jeg blev allerede efter en halvanden dags tid rigtig glad for denne udgivelse, der for mig står som et af de bedste efterårs-albums, jeg kender.