Aviserne skriver i dag

Nu vælter anmeldelserne af Aftenland Express ind, og de er ikke så negative.

Berlingskes Thomas Søie Hansen giver 4 stjerner (se hele anmeldelsen her) og skriver:

Lægger man snittet rigtigt og skærer fyldet væk, spinner anlægget ikke sjældent af fryd. Dels over hvordan tekst og musik går hånd i hånd. Dels over, at Jens Unmack efter succesen med »Vejen Hjem Fra Rock’n’roll« ikke endnu en gang spiller i et voldsomt tilbageskuende lydbillede.

Der havde været en stjerne mere til hovedpersonen, hvis han havde kortet skiven af og skrottet fem numre. Omvendt er det slet ikke usandsynligt, at han i fremtiden vil kunne drage nytte og erfaring af »fejlskuddene« og således hurtigere komme i nærheden af at begå det dansksprogede mesterværk, som vil bestå i historiebøgerne for tid og evighed. Dét værk kommer, det må ingen være i tvivl om, det er kun et spørgsmål om hvornår.

Politikens Dorte Hygum Sørensen giver 5 stjerner og skriver (se hele anmeldelsen her):

Det er noget af baggrunden for at han på sit nye album “Aftenland Express” tager et meget større skridt væk fra Love Shop-sangskrivningen, end han gjorde på sin roste solodebut “Vejen hjem fra rock’n’roll” fra 2005. Det nye album mangler den sammenhængskraft, som kendetegner tekster og toner på det to år gamle udspil. Men “Aftenland Express” har i stedet musikkenderen Jens Unmacks generøse musikglæde. En tur med “Aftenland Express” er en rejse i varierende stemninger, som uanset klang vidner om Jens Unmacks usædvanlig slidstærke, flammende forelskelse i musik.

Peter Tougaard fra Jydske Vestkysten giver 5 stjerner og skriver:

Udtrykket er varieret og mangfoldigt, som det nødvendigvis må være, når man lægger hele 17 numre på den samme cd. Men Unmack og co. står distancen, er lige så sært dragende og underfundig som musikken, og i hvert fald altid lytteværdig.

Høeg fra B.T. giver 5 stjerner og skriver:

Ligesom sine forbilleder (fra Lou Reed til Nick Cave og Stig Lommer) fortæller Jens altid gode historier – fra sit eget og vores allesammens fælles følelsesliv. Men takket være en endeløs musikalsk og lyrisk fantasi finder han hele tiden nye måder at gøre det på. Som i Loveshop er melodierne aldrig andet end pop-perfekte. Arrangementerne mikser legende let tysk elektronpop med soul og klingende dansk folkesang. Og selv efter en lille times musik og ikke færre end 17 nye sange, vil man bare have mere, mere, mere.

Urbans Anders K. Sørensen giver 5 stjerner og skriver:

Aftenland Express’ tager mange omveje gennem pladens 17 sange, men ender efter en times flimrende færd som endnu et triumftog for Unmack.

MetroExpress giver 5 stjerner, og Nyhedsavisen 4.

En tanke om “Aviserne skriver i dag”

Skriv et svar