Allerede Jeff Koons’ stygge cover røber det: Lady Gaga’s nye album er en rodebutik. Tidligere har hun excelleret i voldsomme all-the-way-popsange, så uimodståeligt enkle at de i sig selv blev af en bedre tidsløs verden. Men hendes selvbevidsthed denne gang omkring at ville lave pop der samtidig er så meget mere lødigt (= værdifuldt) end ‘bare ‘pop, falder ikke ud til nogens fordel.
For skaberen der først og fremmest vil være kunstner – i modsætning til den der måske bare laver, hvad andre kan/vil opfatte som kunst – mister sit klarsyn og farer vild i selvspejlingens forfængelighed. ARTPOP (bare de versaler er jo håbløse…!) er som sådan en for narcissistisk rejse i den ambition, og en tsunami af ‘nu skal vi imponere dig’-producer-tricks på de for ofte for overlæssede tracks, der skyder med alt hvad der rører sig og lidt til i hitliste-toppop anno 2013.
Gaga’s styrke har altid været det overdådigt umiddelbare, og ARTPOP‘s højdepunkter bliver naturligvis de steder, hvor selvbevidstheden og hjernespindet om den fucking ‘kunst’ druknes af uforskammet heftig Gaga-synthpop med uimodståelige singalong-øjeblikke. Førstesinglen ‘Applause’ er sådan en sang. Og ‘Venus’ har et chorus der – for sent i sangen – kan det samme. Også toppotente ‘G.U.Y’, skarpt discomarcherende ‘Fashion’ og PSB-lydende ‘Do What You Want’ lykkes, fordi de i bund og grund bare vil være store, dumme, fantastiske popmelodier med moderne rumskrot omkring sig.
De redder ikke de for mange – albummet har hele 15 titler – forbiere, der oftest falder på egen selvvigtighedsmonstrøsitet. Eller albummet som sådan, der samlet står rodet og uskarpt, mest af alt som en spildt Lady Gaga-mulighed. For at lave den længslens enkle popmusik så overbevisende, den bliver til stor kunst for os andre. Vi ved jo godt at netop hun kan.
@Jens: Arh, had er bestemt en overdrivelse. Sagen er vel blot: Mit øre kan ganske enkelt slet ikke høre de kvaliteter i Lady Gaga som du kan høre!
Nu er det vist fordommene/hadet der taler, nc. 😉 Lady Gaga, når som bedst – og det er pt for sjældent i forhold til talentet – er popmæssigt i helt samme klasse, og nok endda lidt til, som Madonna.
Ak ja, så er det igen blevet tid at skulle trækkes med denne afklædte ligegyldighed. Det er endnu ikke lykkedes hende at frembringe nogetsomhelst, der udover et – indrømmet – kreativt islæt i form af en kødkjole, leder frem til blot et lillebitte musikkulturelt pejlemærke. Selv målt op mod hendes tydelige forbillede Madonna, der bestemt heller ikke var noget særligt, er Lady Gaga en 5%’s udgave. Troede denne ellers glimrende blog handlede om musik og fodbold – Gaga tilhører ingen af delene
Har ikke hørt Standards for Living endnu, desværre.
Andre her der har hørt albummet og kan rapportere noget derom…?
Men trods alt bedre end Standards For Living? Det jeg har hørt lyder desværre for meget som “den karismatiske Sort Sol-frontmand” på autopilot og snublende nær en selv(fed)parodi…