Brigitte Bardot skal ikke huskes her for det hun blev, men langt snarere for hvad hun var; et ungt europæisk symbol på den sorgløse epoke af tidlig popkultur. Og jo, så var hun samtidig selveste Serge Gainsbourg’s muse, før Jane Birkin gjorde sin entré i Paris. Hør nu bare her…
5 tanker om “BB RIP!”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Var BB ikke imod både laboratorie-eksperimenter med alle slags dyr, samt de jødiske/muslimske slagteritualer med at få skåret halsen over?
@pastoren, uden at forsvare Morrissey er svaret på dit sidste udsagn sgu meget simpelt. Samtlige dyr på planeten ville være bedre stillet, hvis det ikke var for mennesker, for så havde naturens normale orden været opretholdt.
Det var vel endda kun de “nuttede” dyr, BB følte sympati for, ikke f.eks. de mange millioner grise ude i industristaldenes mørke. Morrissey føler dybest set kun sympati for sig selv.
Jeg har i øvrigt aldrig forstået at man kan hævde at holde af dyr samtidig med at man giver udtryk for had til sine medmennesker.
Sammenligningen med Morrissey er slet ikke ved siden af, da hun øjensynligt – præcis som ham – kastede al den medfølelse, hun kunne have givet mennesker, over på dyr. Godt for de sidstnævnte isoleret set, men altså, et trist, bittert eftermæle for BB. Også derfor det blev foreslået herover, vi på dødsdagen mindedes hende her for det lys hun som ung først spredte og gjorde en forskel i verden med. Hendes efterfølgende ordinære mørke er der så mange der kan og gør sig i.
Man er desværre nødt til også at huske, at hun endte med at være fascist. Jeg så TV-avisen her til aften, og det blev ikke nævnt med ét ord, at hun var en trofast støtte af Le Pen og opnåede at blive dømt hele fem gange for hadtale – selv om det var denne side af hende, der fyldte mest i mere end 50 år.
Det er altid ubehageligt, når den slags sker. Jvf. Morrissey.