Best of friends

IMG_7957

Nu søndag aften gæster engelske Palma Violets for første gang Danmark, når Beta på Amager lægger scene til vel godt to håndfulde sange fra bandet’s heftige debutalbum 180. Et nyt The Libertines er der ikke tale om, men mindre kan også gøre det. Her Palma Violets i en BBC-koncert fra februar…

Johnny Bagga Donuts
Rattlesnake Highway
Tom The Drum
Chicken Dippers
Best Of Friends
Step Up For The Cool Cats
We Found Love

2 tanker om “Best of friends”

  1. Jeg synes sgu også det var ret på toppen, HA. Encoren – med bandets merchandise-sælger Harry Violent på råbevokal – var en forkert idé fra bandets side, men selve settet var skarpt, helhjertet og larmende på bedste britiske facon. Gik opløftet derfra, ud i den musestille københavnske søndag påskenat.

  2. Hej Jens,

    Hvad synes du om søndagens koncert med Palma Violets?

    Personligt følte jeg mig fint underholdt af et ungt, tændt band, som øjensynligt har helt godt fat i det (med enkelte undtagelser) ligeså unge publikum. Og BETA fungerede perfekt til formålet som en lille, svedende rockklub.

    Den mavesure anmelder ville måske pippe op om nogle af sangenes noget skitseprægede karakter, den mindre end optimale lyd, og den lidt bizarre gæsteoptræden af deres roadie og skolekammerat, Harry på ekstranummeret! Men BETAs øl er billigt og underholdningen i top, så hvem gider være mavesur?

    Og mon ikke vi får lov til at opleve PV igen på årets Roskilde Festival?

Skriv et svar