Det nye år tog sit første slag små 48 timer inde, da Verdens Bedste Fodboldklub udspillede egen hovedrolle i kampen om det engelske mesterskab med 1-1 hjemme mod nedrykningstruede Wigan. At udeholdets sene scoring, som udlignede det dejlige mennneske Fernando Torres’ føringsmål, blev sat ind af en vis Titus Bramble, gør kun ondt værre.
Titus Bramble var i flere sæsoner decideret comedy defender i Newcastle United, hvor han alt for ofte fremstod som levende symbol på klubbens sportslige armod. NUFC’s nuværende – men hvor længe? – manager Sam Allardyce fyrede ham straks ved sin tiltræden i sommer, og mange forventede Titus herefter ville være at finde i en blødere liga, end den der så ofte havde udstillet hans fodboldevner nådesløst.
Men nej, Wigan tog ham på kontrakt, og i går aftes fejrede han den på Anfield med, måske for første gang nogensinde, at sætte sine fødder rigtigt og brage udligningen ind mod et for febrilsk Liverpool-hold, der iøvrigt bemærkelsesværdigt valgte at møde Wigan med kun én regulær angriber lige indtil udligningen, hvorefter der var tre.
Så stor en ærgelse, det er svært at more sig over kontroverset mellem Alex Fergusson og Man United’s hjemmebane-publikum. Førstnævnte anklager sidstnævnte for at lyde som en døvstum begravelse, sidstnævnte hævder klubbens pengesomskidt-spillere har alt for travlt med deres ultra-hedonistiske gangsta rapper-livsstil – United har de seneste måneder haft et par opsigtsvækkende udskejelser kørende i engelsk presse – til at levere det commitment og den underholdning, de uanstændigt Glazier-opskruede billetpriser på et af Englands efterhånden dyreste stadions forpligtiger til.
Well, mens United og deres tilhængere i det mindste kan falde tilbage på nuværende sportslig succes mens der leges stilleleg på Old Trafford, hvad har Liverpool så? Ikke meget andet denne bitterkolde torsdag, end en uglamourøs FA-cup-udekamp på søndag mod Luton, kriseramt bundhold fra den trediebedste række. Mon íkke Benitez kommer i stærkeste opstilling…?

Du nedgør skam ikke andres drømme. Det har LFC’s seneste par kampe selv formået langt mere effektivt. Jeg tror nu heller ikke vi vinder noget i denne sæson, altså bortset måske fra Champions League-guld igen;-)
Synes der er lidt for meget fokus på den rotationsting. I den første kamp Rafa slet ikke roterede, den efter 4-0 ude over Marseille, tabte LFC 1-3 i Reading, ufortjent men alligevel.
Holdet har spillet et generelt fint efterår, men siden usikkerheden omkring Rafa’s træner-holdbarhed satte ind, er moralen begyndt at sive, synes det.
Bortset fra det, har du ret i at ikke alle indkøb er lige heldige. Men sådan vil det vel altid være? Voronin var gratis, han er mest tænkt som cover-up, så ikke meget er mistet der. Kuyt blev købt på et tidspunkt, da klubben ikke havde råd til at lægge hvad en verdensklasseangriber koster. Det havde man så, takket være amerikanerne, sommeren efter med Fernando Torres, og se hvilken forskel.
Benayoun er ikke så ringe, som mange gør ham til. Med lidt grooming kan han måske endda blive rigtig god. Som jeg ser det, skal Liverpool’s problemer ikke søges på den midtbane, der i stærkeste opstilling spiller op mod hvemsomhelst.
Nej. Torres er den enste klasse-A-angriber L’pool råder over og det er en alvorlig brist. Jeg ved Yakubu, som du nævner, scorede mange mål i både M’boro og P’smouth, men er han ikke for langsom til den bold LFC bør spille, hvis de skal med helt frem?!? Klubben har investeret i fart – Benayoun, Pennant, Babel, Torres – den seneste tid, og her passer Yakubu vel næsten ligeså skævt ind som f.eks…..Peter Crouch.
Et andet minus synes, at for få i forsvaret kan ‘spille’ fodbold. Agger er teknisk god og hurtig, Carragher overgør aldrig tingene, Arbeloa falder ikke igennem, men Finnan, Hyypia og venstreback Riise lader meget tilbage at ønske når i boldbesiddelse.
Håber USA snart handler, hvis holdningen derfra er at Rafa SKAL væk. Lige nu giver uvisheden både ham og hans spillere urimelige arbejdsbetingelser. Uden hvilke resultaterne nemt bliver som i Luton nu i søndags, suk.
Jens, af alle røde er Liverpool ikke de værste – ja, måske er de i virkeligen de eneste røde trøjer, jeg har sympati for. Men der er noget galt i den klub for tiden: det er, som om det ikke er et hold, og jeg tror, det mere skyldes det rotationspis end skader.
Og hvad er det også for en underlig indkøbspolitik af og til? Torres er et godt køb, og jeg har også god fidus til Arbeloa (og naturligvis Agger), men Benayoun? Han er da udmærket – men ikke stort bedre end Grønkjær, som Chelsea jo udskiftede med Robben/Joe Cole. Og hvad skal de med Kuyt og Voronin? Everton køber Yakubu, som sikkert mindst lige så gerne ville have spillet i LFC.
Jeg ønsker på ingen måde at nedgøre andres drømme, men jeg tror altså ikke, det bliver i år, at Liverpool genvinder noget som helst.
Ahhh, det er derfor I aldrig vinder noget?!?
Husker med forundring stadig Champions League 2005, hvor Liverpool, efter at have slået Monaco, La Coruna, Olympiakos, Leverkusen, Juventus, Chelsea og Milan, fik skudt i skoene at de bare havde været heldige!
Jens, netop: Nogle har lodtrækningsheld, og nogle bliver nødt til at spille godt.
Med indsatsen mod Luton Town i alt for frisk og grim erindring, fremstår ikke engang Havant & Waterlooville isom nogen nem modstander, skulle LFC lykkes slå Luton i omkampen og komme så langt.
Bronxs apostel, går Hammers videre og skal til Sheffield United, er der vist lige et forsmået hjemmehold der tørster efter nådesløs revanche ovenpå Tevez-nedrykningskontroverset sidste sæson.
I det mindste kan de røde da ikke brokke sig over lodtrækningsuheld:
Luton Town / Liverpool – Swansea / Havant & Waterlooville
For Englands Bedste Fodboldhold venter Sheffield U på udebane, når de har tilføjet City årets første hjemmebanenederlag…
Uha for en slet optræden i Luton (!) i dag. Tænk at man i de tætte kampprogram skal bruge tid op en omkamp mod nummer cirka 65 i England!
Desværre var det faktisk Luton der var tættest på sejren, trods Riises bizarre selvmål. Jeg var enormt skuffet over endnu en elendig kamp af de røde – spillere som Kuyt og indskiftede Voronin var absurd ringe.
Forhåbentlig bliver det snart lysere tider…..
Og når det er sagt, hvem kan anbefale gode steder på Amager eller KBH C hvor man kan følge Premier League – uforstyrret uden musik, billard eler andet lir der er vejen for kampen?
Jeg tror ikke han får noget bagslag – tværtimod. De højlydte af hans fans er jo helt enige; de er også trætte af de her ‘day trippers’ fra gud ved hvor – og af logefolkene. Se på Roy Keane, da han angreb rejesandwichspiserne. Det lagde bare flere alen til hans popularitet på Old Trafford 🙂
Ingen tvivl om hans evner i den retning, men ville det ikke være mere bekvemt for Fergusson med et par halvlunkne kampanmeldelser, end som nu, i modvind af et hjemmebanepublikum der føler sig pisset på af hans udtalelser om dem!?
Lige Fergusons kommentarer er vist mest af alt et eksempel på hvor god han er til at bruge pressen. Hans hold spiller en rigtig skidt kamp, som de godt nok vinder, men hvor man kan stille ret store spørgsmål om de er ved at være flade. Men i stedet for at snakke om det taler han udenom og siger at der da vist var lidt dødt, og så skriver alle om det emne. Han er mesteren i den kunst.
Enig Jens…Var skuffet igår, da jeg landede i Klarupland, efter besøg på den irske i Aalborg midt.
Indstillingsforladt, ideforladt og krampende var Liverpools opspil, alt for ofte overlod man bolden til dejlige Torres, der så skulle prøve ét eller andet tryllerisk.
Steven MBE, som vi måske har alt for høje forventninger til, har haft en opslidende jul, ikke meget vi har set til ham, og når Gerrard dykker i form, ja så dykker LFC i form.
Lejesvenden fra Argentina, som af amerikanske grunde, ikke er tilknyttt en fast kontrakt på Anfield, har om nogen holdt et uhørt herlig niveau her de sidste måneder, men kilen til hele, er at han er defensivt orienteret og vi må om noget konstatere at – bortset fra EL Nino- så er vores offensiv langt fra de andre 3 store som vi gerne skulle måle os med.
Ja FA Cup den tager vi gerne, men spørgsmålstegn begynder at sætte ind om hvorvidt Liverpool snarest vinder nr. 19….