Og en sort fejring af at Black Celebration, Depeche Mode’s vel første voksenplade, i dag har 29 års udgivelsessdag. Her hovednummeret ‘Stripped’, der i 1986 i den grad rykkede opfattelsen af hvad Basildon-kvartetten var istand til indenfor dyster electro-storhed…
4 tanker om “Black celebration”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Og når nu vi snakker DM, er der nyt (og kedeligt) cover coming up, men en vis mr. Marr…
https://www.youtube.com/watch?v=3h_w-O9CkKA#t=12
Et mesterværk.
(men hvor skulle de skamme sig over at slutte det af med den pinlige ‘New Dress’)
Black Celebration er den første DM udgivelse, som jeg for alvor gider at lytte til, da det i mine øre først er her, at den dystrer mørke DM-lyd gør sit indtog (og jo jo der er da elementer af storhed på de foregående plader), og det er et helstøbt album.
Mine favoritter fra albummet er; Black Celebration, Fly On The Windscreen (som i Spotify kaldes Windscream), A Question of Time og Stripped…
Mine favoritter fra denne fantastiske plade er Fly on the Windscreen og Here is a House. Vel startskuddet til den sande DM trilogi, sjovt som mange bands leverer en stærk trilogi for aldrig mere at nå samme højder. Music for the Masses og Violator fulgte. Selvom jeg er glad for Songs of Faith and Devotion, føles det næsten som et andet band. Alan Wilders inflydelse skulle vise sig at være større end først antaget. Gores kompositioner mistede noget essentielt uden Wilder, tør man sige som Morrissey uden Marr?