Var så heldig en nat i weekenden at være på en bar, der spillede Blondie’s Eat to the Beat (1979). Producer Mike Chapmann, der allerede året før stod bag lyden på gennembrudsværket Parallel Lines, var virkelig en guds gave for det indtil da ret så laissez-faire-skramlende Lower East Side-band, han virkelig fik strammet op og gjort new wave/pop-shiny. En ting der dog altid går mig på ved Eat to the Beat; hvorfor et af mine absolutte favoritnumre med bandet aldrig blev udsendt som single derfra. Er sikker på at kloden ville have set bedre ud i dag med en historie bag sig, hvor ‘Slow Motion’ havde velsignet samtlige den vestlige verdens hitlister…