Brænder Paris?

Mellem byer, på vej fra to brugte shows i London mod to nye i Berlin, spillede The National fredag aften sammen med Pavement på store Le Zenith i Paris. Herfra en øjebliksfremkaldende publikumsoptagelse af ‘Conversation 16’, en af de dejligste sange fra nye High Violet…

3 tanker om “Brænder Paris?”

  1. Den afrikanske havbutik er netop lukket, kan jeg se.

    Noget helt andet: Jeg læste Klaus Lynggaards anmeldelse af High Violet i går. Først da gik det op for mig: The National kan minde en hel del om The House Of Love i deres sangskrivning. Numre som “Conversation 16” eller “England” ville f.eks. passe ind på “sommerfugle-pladen”.

    For de, der ikke ved det: The House Of Love var et britisk band, der var aktive sidst i 1980’er og nogle år frem. Deres musik begyndte påfaldende nok at blive mindre interessant, da de omsider holdt op med at give deres albums titlen The House Of Love.

  2. Til gengæld må det være en helt særlig biks, som ligger i verdenshavet sydøst for Nigeria.

  3. Andre, som måtte have hentet den gratis kopi af Bloodbuzz Ohio fra The National’s hjemmeside, vil lige som jeg netop have modtaget den meget link-fyldte e-mail. Der er snak om både special ultra limited bonus editions og efterårsturné i Europa. En meget storstilet pladelancering repræsenteret ved denne ellers så beskedne e-mail. Der er også link til en side med et google-kort, hvor man kan se, at Skandinavien ikke synes at være integreret i indiepladebutik-delen af den internationale udgivelse. Hermed link til dette kort. Kan det passe? Det kan det vel…

Skriv et svar