Buenos Aires i august

2013-08-26 10.45.56

Som nogle vil vide, er jeg nu ankommet til Buenos Aires. Den økonomiske krise er meget tydelig i et land, der lige nu har en strålende fremtid bag sig. Den argentinske hovedstad er storslået og rig på kontraster. På murene er der stadig graffiti med Evitas navn rundt omkring.

Skal jeg se Boca Junior eller River Plate spille her hvor vinteren er ved at gå på hæld? Det ved jeg ikke. Det er svært at skaffe billetter, men mindst lige så svært at skaffe penge i dette land, hvor den parallelle dollarøkonomi har sat dagsordenen. Måske ender jeg bare med at købe en fodboldsouvenir; de er nemlig nemme at finde.

Henrik nåede at besøge Buenos Aires, og han holdt af byen. Det kan jeg endnu ikke vide om jeg vil komme til, men førsteindtrykket af dette mit første besøg i Sydamerika er alt andet lige lovende.

En tanke om “Buenos Aires i august”

  1. # Pastoren –

    Nyd nu Buenos Aires, det er måske en by det er svært at komme ind på, men tal med nogle lokale – det er flinke folk, som gerne vil hygge sig og gerne tale om deres land og by.

    Jeg ar haft mulighed for at komme ind på byen gennem min bror, der er bosat derovre, og de politiske/økonomiske omvæltninger, som befolkningen er udsat for, er svære at begribe når man oplever en på overfladen moderne storby.

    Spis en masse gode bøffer, drik gode rødvine og se om du kan opdrive en fodboldbillet på det sorte marked – jeg har kun set River og Argentinos på hjemmebane samt en landskamp, alle var gode oplevelser. Men gem kontanterne i strømpen, det er bare ikke Nørresundby, Hans 😉

    God fornøjelse! Og sig til hvis du skal afsted en anden gang, for så kan jeg nok sætte dig i forbindelse med en pålidelig billetsælger til fodboldkampene….

Skriv et svar