Kategoriarkiv: Turnéliv

Introducing…rant music

Nottingham’s Sleaford Mods er albumaktuelle med netop udsendte Key Markets, en videreførelse af duoens usminkede, vinegar-bitre version af trøstesløs engelsk hverdag. Så lad os se hvad de kan, gennem publikums øjne på dette års Glastonbury Festival, hvor dette heftige set blev givet…

Silly Me
Middle Men
Jolly Fucker
A Little Ditty
Tiswas
Fizzy
Tied Up in Nottz
Jobseeker
The Six Horsemen
Tarantula Deadly Cargo
Tweet Tweet Tweet

Born to sing Born to Run

1975_07.20_Bruce_Springsteen_-_Palace_Theater

I dag er det 40 år siden Bruce Springsteen & The E Street Band havde premiere på deres Born to Run-tour på The Palace Theatre i Providence, Rhode Island. Aftenen var samtidig den første med Miami Steve som fast medlem af bandet. Her er setlisten…

Incident on 57th Street
Spirit in the Night
Tenth Avenue Freeze-Out
Growin’ Up
It’s Hard to Be a Saint in the City
The E Street Shuffle / Havin’ a Party
Born to Run
Thunder Road
New York City Serenade
Kitty’s Back
Rosalita (Come Out Tonight)
+ + +
4th of July, Asbury Park (Sandy)
A Love So Fine (The Chiffons-cover)
Sha La La (The Shirelles-cover)
Quarter to Three (Gary U.S. Bonds-cover)

Her ‘A Love So Fine’ fra showet, der i denne version – bortset fra lidt tekst-kosmetik – lyder som Springsteen’s egen ‘So Young And In Love’, der kun findes på Tracks-boxen. Tag selv musikpolitiuniformen på, få Clarence til at blæse i hornet og foretag så anholdelsen. Retfærdigvis skal det dog siges, at Springsteen’s northern soul-agtige arrangement af ‘A Love So Fine’ såvidt vides er helt hans eget…

‘A Love So Fine’:

‘So Young And In Love’:

Spirit in the night

bruce-springsteen08tf1

Al den snak om ham den flinke mand fra The Beatles. Men vi kan også tale rigtig storhed. I aften for tre år siden indtog Bruce Springsteen & The Street Band således Roskilde Festival. Det skete med denne setliste:

No Surrender
Badlands
Two Hearts
We Take Care of Our Own
Wrecking Ball
Death to My Hometown
My City of Ruins
Spirit in the Night
The E Street Shuffle
Jack of All Trades
Trapped
Because the Night
Working on the Highway
Shackled and Drawn
Waitin’ on a Sunny Day
The River
The Rising
Out in the Street
Land of Hope and Dreams
+ + +
We Are Alive
Born in the U.S.A.
Born to Run
Glory Days
Dancing in the Dark
Tenth Avenue Freeze-Out
+ + +
Twist and Shout

Nordlicht

T

På en søndag hvor byens varmerekord fra 1959 på 38,1 står til at kunne blive slået, og hvor han i aften går på scenen på Postbahnhof ovre på den anden side af floden, gør det lovende godt her i Vestberlin at høre fra flere, at Thåström var magisk på Roskilde Festival i går, og dér leverede måske årets bedste koncert til dato. Måske den bliver overgået i aften? Det håber vi her.

Roskilde lørdag

Dagens Roskilde-sang herfra får være Thåströms ‘Kom Med Mig’ fra dette års Den Morronen. Et dagslyst Arena-telt kl. 18.00 er selvfølgelig ikke det rigtige forum for den svenske legendes teknolgisk opspændte mørkemusik, men det skal nok blive godt alligevel. Vil man opleve Thåström og hans band i anderledes optimale omgivelser, skal koncerten søndag aften kl. 21.00 på Berlins Postbahnhof anbefales uforbeholdent…

Roskilde fredag

Ingen får i moderne musik det tyske sprog til at lyde så smukt, mangefacetteret og formfuldendt som det engang så støjende Einstürzende Neubauten’s Blixa Bargeld. Dagens sang til Roskilde er deres elegant flydende ‘Nagorny Karabach’ fra 2007-albummet Alles Wieder Offen. Berliner-bandet kan opleves kl. 20.00 på Avalon…

Manden der går på vandet

I morges foromtalte vi her på siden eftermiddagens show på Roskilde med Father John Misty. Og noget må været gået rigtigt dernede, for på web her til aften er indtil videre observeret tre anmeldelser på seks stjerner og to på fem af koncerten på Avalon. Så lad os straks gøre opmærksom på at manden bag I Love You, Honeybear spiller Store Vega til november og at der endnu – der bliver kæmpeudsolgt! – er billetter. Her er Father John Misty på Letterman med overskudsagtige ‘Bored In The USA’…

Erindringens Roskilde

Efter noget der dengang havde lignet en regulær opløsning, var The Cure tilbage som regulært band på Orange Scene, Roskilde Festival ’85. Simon Gallup var med igen og væk var – pånær to bedre undtagelser – de så ligegyldige og halvbagte sange fra forrige års musikalske narko-deroute The Top. En aften der sikkert står bedre i hukommelsen, end den gjorde i virkeligheden, selvom de herfølgende tre numre derfra faktisk lyder overraskende godt. Fra den Roskilde-årgang huskes også vraget af The Clash’s alt for skingre happening på Orange dagen efter. Og Billy MacKenzie fra Associates’ positivt selvforelskede dansetrin på Grøn. Og Leonard Cohen’s værdige fremtoning midt i festivaldødsdromens tåger. Og en Lars Autoophug på elektrisk kollisionskurs, så helt anderledes vild end i dag. Og The Ramones’ malplacerede set i bagende eftermiddagssol på Orange foran kun få hundrede mennesker…

Shake Dog Shake
Play for Today
Secrets
Primary
Cold
The Hanging Garden
In Between Days
Charlotte Sometimes
Let’s Go to Bed
The Walk
One Hundred Years
Give Me It
A Forest
+ + +
Three Imaginary Boys
Boys Don’t Cry
+ + +
M
The Baby Screams
10:15 Saturday Night
Killing an Arab
All Mine

Roskilde torsdag

Dagens Roskilde-sang herfra er ‘Hollywood Forever Cemetery’ med dette års hipster-Elvis, den yderst talentfulde, humoristiske og kringelkrogstænkende Father John Misty. Denne 2012-sang fra debutpladen kommer dog ikke pakket ind i den selvudleverende ironiske distance, den tidligere Fleet Foxes-trommeslager nu knuselskes for af unge fuldskæg fra Williamsburg til Vesterbro. Father John Misty giver i dag sit show kl. 17.00 på Avalon

Roskilde onsdag

I dag starter Roskilde Festival under sol, tiltagende varme og blå himmel. Her er dagens sang til Dyrskuepladsen, ‘An Ocean In Between The Waves’ fra The War On Drugs’ seneste album. Philadelphia-bandet uddeler deres fløjlsbløde on-the-road-valium på Arena fra kl. 23.00 i aften…