I anledning af 40-årsdagen for den originale udgivelse er The Clash’s Combat Rock fredag blevet genudsendt i en speciel Combat Rock/The Peoples Hall-3LP (eller 2CD)-udgave. De 12 numre der udgør The Peoples Hall-delen dækker perioden fra ‘Radio Clash’-singlen i foråret 1981 frem til Combat Rock. Flere af dens tracks er hørt som single-B-sider eller outtakes på opsamlinger, men der er også enkelte uhørte ting, bl.a. denne stærke tidlige version af nummeret, der skulle blive genindspillet til åbningsnummer på selve Combat Rock. Overordnet set havde det været langt mere interessant endelig at få en officiel udgivelse af Rat Patrol From Fort Bragg, altså den længere Mick Jones-mixede version af Combat Rock, som blev skrottet til fordel for en mere enkel og ligefrem udgave…