El pueblo unido

Hvor mange er klar over, Frank Sinatra, forlod denne jord på frihedsstjernen Che Guevara’s 70-års fødselsdag!? Det skete den dag i dag for præcis 10 år siden. Mon Che, der kom fra priviligeret og veloplyst baggrund i Argentina, iøvrigt holdt af stræbsomme Sinatra’s iskolde fraseringsperfektion, eller foretrak han Dean Martin’s mere loose som charmerende tilgang…? El Che blev taget til fange og myrdet i Bolivia i 1967, samme år Frank lå allerøverst på toppen af poppen med Nancy-duetten ‘Somethin’ Stupid’. Det var en vild verden og Che ville forandre den.


12 tanker om “El pueblo unido”

  1. Aakjær, du siger nej til en hjemmekamp med Real Madrid! Du må være mere end almindeligt forelsket 😉 God Tur!

  2. Hun spurgte faktisk: “Jeg har undersøgt det og både Getafe og Real spiller hjemme i den weekend, du er her – hvad har du mest lyst til at se?”. Da forholdet er rimelig nyt (efter en pause på 23 år!) valgte jeg at svare ærligt: “Bare dig, skat!” 😉

  3. Har haft somme oplevelse som Yugo flere gange i Argentina.
    Forklaringen virker til at være den, at argentinerne simpelthen har haft og stadig har svært ved at identificere sig med Che. Landet var på Ches tid velstående og Ches projekt om revolutionær kamp og forandring appellerede derfor ikke meget til hans landsmænd. Af samme grund er Che ikke synderligt populær i Chile.
    Samtidig vil jeg også mene, at det har spillet en rolle, at argentinerne som efterkommere af immigranter og med et stadig stærkt europæisk tilhørshold ikke har kunnet identificere sig mig drømmen om et samlet Latinamerika, som agiteret for af først Simon Bolivar, siden Che og nu Hugo Chavez.

  4. Det er til gengæld min dag i dag! I aften venter et jetfly og en uges ferie hos min kæreste, der bor i Madrid. 🙂

    PS. Anisette Koppel sværger også til Coca-Cola. Vi er vel kun mennesker.

  5. Det er tydeligvis ikke min morgen, aakjaer – og om lidt venter tandlægen;-)

    Lad os i jetfart få skiftet den smukke flyvemaskine og El Che/Camilo /El Commandante ud med noget mere sikkert, et par store billeder af ham det hele handlede om, hvis altså ikke grundlaget havde været forkert.

    De serverer Coca-Cola der, hos Guevaras…

  6. Ja, utroligt at man i en så detaljeret biografi kan skrive fødselsdagen forkert, og så endda flere gange.

    Nu kom der lige til at gå sport i det … billedet hedder Camilo12.jpg. Jeg tror det er af Camilo Cienfuegos – en anden fremtrædende cubansk revotionær tæt på Castro og Guevara.

  7. 1-0 til dig, aakjaer – vi skal aldrig mere stole blindt på Wikipedia’s manipulerende side; http://en.wikipedia.org/wiki/Che_Guevara

    Billedet, et jeg fandt for længe siden, iøvrigt sammen med nogle fantastiske børnefødselsdagsfestsbilleder fra Guevara-HQ i Havana, skulle nu være okay. I hope…

    Og tak for dagens givende indlæg, Yugo Star – tankevækkende læsning!

  8. Det er der ikke mange, der er klar over, Jens, da Che Guevara blev født den 14. juni 1928 🙂

    Til gengæld er det i dag 10 året for Frank Sinatras dødsdag, og David Byrne fylder 56.

  9. Under et besøg i Argentina søgte vi også i El Ches fodspor i Buenos Aires, men der er forbavsende få markeringer af hans eksistens i hjemlandet. Og det i et land, der har monumenter og statuer til ære og minde for enhver halvkorrupt borgmester.

    En anekdote til eksempel:
    Vi gik med Lonely Planets hjælp forbi hvad der angiveligt var Che’s barndomshjem. Adressen fandt vi nemt nok men der var ingen markering af stedet, ikke så meget som en mindesplade på bygningen. En lokal mand så os vade lidt rundt med Lonely Planet i hånden, og han spurgte “El Che?”, hvortil vi kun kunne svare “Si! Si Senor”. Han slog ud med hånden mod den bygning, som var på den angivne adresse. Che Guevara’s barndomshus var revet ned, en ny beboelsesopgang skudt op – og intet spor var der af den i udlandet så berømmede frihedskæmpers oprindelse. Faktisk lærte vi mere om Guevara gennem en udstilling på Aalborg Havn af hans rejsefotos, end vi lærte af at besøge hans hjemland.

    Det skal understreges, at jeg er helt klar over, at Che Guevara ikke var en ren helgen som kæmpede for fred og lighed – den sande historie er langt fra ungdommelige socialistiske idealiseringer på t-shirts og tættere på en også magtsyg og til tider noget krigerisk personlighed. Vores rejses mål var da heller ikke overhovedet inspireret af Guevara men blot et interessant intermezzo på en af mange byvandringer.

    Men det var os påfaldende at man i hans hjemland Argentina, hvor mange forguder ligeså tvivlsomme heltebilleder som Evita Peron og ALLE forguder Maradona og tangosangeren Carlos Cardel næsten ikke stødte på spor af hans eksistens. “Che” betyder “ven” og anvendes så vidt jeg kunne forstå lidt som det engelske “mate” i hver anden sætning. Men i Buenos Aires er Che åbenbart ikke længere en ven.

Skriv et svar