Plastic

I går var det 30 år siden belgieren Plastic Bertrand udsendte sin ‘Ca Plane Pour Moi’-punkpastiche. Det Beach Boys-catchy vrøvlenummer blev et dansk noveltyhit af de store i radio, i Jørgen De Mylius-TV, ja, selv på Finderup Lade, et lurvet blinkende diskotek, syv kilometer sydvest for Viborg, der ellers kun tilhørte Rod Stewart, Anelka, Donna Summer, Arabesque, den slags. Plastic’s største øjeblik – og nej, der var ikke mange! – er nu hans senere og langt mere modernistiske ‘Tout Petit La Planete’, en Air-lydende, verdensfjern bastardsang, ikke ulig Andreas Dorau & Die Marinas’ ‘Fred Vom Jupiter’. Svenske Bob Hund udsendte iøvrigt siden deres egen Pixies-møder-Bob Hund-version af ‘Den Lilla Planeten’. Her Plastic’s original i al sin synthetiske vælde: http://youtube.com/watch?v=DPSxqknJBUM

10 tanker om “Plastic”

  1. Wauw Finderup Lade – havde helt glemt det. Muligvis et af de steder og omegn hvor der er kørt mest spritkørsel og sikke nogle slagsmål! Det var i sandhed et sted, der levede op til sit navn jvf. Erik Klippings voldsomme død.

  2. Anelka i Jylland i slutningen af 1970’erne. Efter som han er født d. 14. marts 1979, kan han vel ikke have detaget i en ungdomsturnering i fodbold.
    Jeg er blank.

  3. Pseudodiskussionen for eller imod tørklæder på danske dommere er en ond spøg, der har til formål at udstille danskernes snævertsynethed og intolerance.

    Jeg tillader mig at vende tilbage til Plastic Bertand. Jens´ hyldest gav mig et akut flashback til min storbrors drengeværelse tilbage i 70´erne, da han vendte hjem fra FONA med sin Plastic Bertrand LP. Vi lyttede vist kun til Ca Plane Pour Moi, men syntes PB var sej på LP-coveret iført stramtsiddende (læder?)tøj med mange lynlåse.

    Vedrørende PBs største øjeblikke, så var The Eurovision Song Contest 1987 næppe et af dem. Her endte PB på en næstsidste plads (med fire point) med sangen “Amour Amour” (som jeg gudskelov ikke kan huske). For fuldstændighedens skyld skal det med, at konkurrencen (selvfølgelig) blev vundet af på ingen måde kvalmefremmende Johnny Logan med “Hold Me Now”, mens Danmark fik en fin 5. plads dette år med Anne-Catherine Herdorf og Bandjos “En Lille Melodi”!

    Hvad lavede Chelseas usympatiske journeyman Anelka i øvrigt syv kilometer sydvest for Viborg tilbage i slutningen af 70´erne?

  4. Et forsøg på at redde eftermælet efter en kort og uværdig ministerkarriere med udtalelser som nedenstående som absolut lavpunkt:

    “Det handler om, at forældrene tager børnene som gidsler, når de ikke retter sig efter Flygtningenævnets afgørelser”.

  5. Birte Rønn Horbech er an politiker, man uanset politisk standpunkt kun kan have den dybeste respekt for – altid gennemtænkte velargumenterede synspunkter, aldrig til fals for populistiske folkestemninger og 100 % personlig integritet. Hvor er det dog befriende, at hun nu endelig er vågnet op. Jeg var en overgang alvorligt bange for, at de havde indlagt et valiumdrop i ministertaburetten.

  6. Jo, og enhver klar udmelding fra hvemsomhelst synes i det hele taget at give Soc-demokraterne akut præstationsangst og sløret klarsyn these days.

    Tænk det gamle parti er sunket så lavt, overhovedet at være hovedrolleindehaver i den ‘debat’, de sidste uger har krøllet tæer over.

  7. Det gik overraskende nænsomt hos tandlægen, tak.

    Klare, bæredygtige ord af BRH i Politiken, og så endda forfattet på regeringens eget brevpapir – stort!

    Den udmelding må gøre ondt i nyfundamentalistiske Venstre-kredse.

    Og endnu mere positivt; sagde renskurede Rikke Hvilshøj ikke farvel til politik i går!?

  8. Håber du slap fra tandlægen uden rodbehandlinger og andet djævelskab, Jens.

    Helt uden for emnet: Har nogen læst Rønn Hornbechs kronik i Politiken? Jeg har svært ved at få armene ned, for hun skriver blandt andet:

    “Hvorfor stoppe ved dommeres påklædning? Tørklædet må vel så også forbydes for anklagere. Og hvorfor ikke også for forsvarere. Hvordan kan man være sikker på en kvinde med tørklæde som beskikket forsvarer? Og hvorfor stoppe ved kvinderne? Ligestillingsfundamentalisterne må da forventes at skrige op om ligestilling, så i det mindste muslimske mænd, der måtte søge ind til domstolene, skal rage skægget af. Er skægget måske ikke et muslimsk symbol? Og hvad med en jødiske kalot? Og hvordan skal vi agere over for en højkirkelig præst med flip, der måske møder som bisidder? Og hvad med et kors i en kæde om halsen på en kvindelig dommer eller en diskret KFUM-nål i reverset hos en mandlig dommer?”

Skriv et svar