Coverplader

Coverplader er en mærkelig størrelse. Et slags frikvarter for den enkelte artist, som her kan sende sangskrivning på orlov og istedet hylde egne helte og nogle sange, der har betydet noget helt specielt for hans/hendes personlige løbebane. Lars Hug lavede f.eks. herhjemme ‘Copy’, en glimrende opdatering og nytænkning af en samling allerede meget kendte danske numre. Det album fungerede fordi Hug gik radikalt tilværks og ikke var bange for at ændre det valgte materiales form og lyd. En tilgang der er svær, for problemet med coverplader er nemlig, at dyb respekt ofte forhindrer nye fingeraftryk på gamle sange. Og hvem – udover måske de allermest hengivne – er interesseret i professionel karaoke…? En anden og meget nyere dansk coverplade, der tilsvarende er noget af en skatkiste, er Rhonda Harris’ ‘Tell The World We Tried’, hvor Nikolaj Nørlund & co. hylder det amerikanske fænomen Townes Van Zandt med både originale og gribende udgaver af hans sange.

Patti Smith er i denne uge ude med sit helt eget coverprojekt; ‘Twelve’ er titelen på de 12 sange, der hovedsageligt er hentet i hendes egne unge år, fra før punken brød løs. Patti Smith, som ellers tidligere har været kendt som en vild fortolker af bl.a. ‘Hey Joe’, ‘Gloria’, ‘My Generation’ og ‘We’re Gonna Have A Real Cool Time Together’, vælger på ‘Twelve’ en naturalistisk nøgtern tone, der desværre i en for stor del af sangenes tilfælde forhindrer effektiv transformation af dem til her og nu. At hun ovenikøbet har valgt så ‘svære’ – og allerede befærdede – sange som f.eks. ‘Gimme Shelter’ ( Rolling Stones), ‘Changing Of The Guards’ (Bob Dylan), ‘Helpless’ (Neil Young) og ‘Soul Kitchen’ (The Doors) gør ikke den i forvejen vanskelige mission lettere.

Der er dog heldigvis i strømmen af velmente men også lidt gennemsigtige versioner mindst én absolut grund til at stifte bekendtskab med ‘Twelve’; nemlig ‘Smells Like Teen Spirit’, Nirvana’s luxusliner af et oprør, som Patti Smith befolker med adskillige hikstende banjoer, samt den samme trance-messende stemme, man også stod forsvarsløs overfor, da hun way back brød igennem med ‘Horses’. En meget stor version her, som fungerer ved at turde ændre både instrumentering og udtryk voldsomt i forhold til originalen. En anden sang der også skal nævnes, da den tårner langt over middel, er Stevie Wonder’s ‘Pastime Paradise’. Wonder har vi aldrig lyttet meget til her, men denne fint akkord-progresserende sang er i Patti Smith’s navn tilsvarende et klart vidnesbyrd på, at hun stadig – nu som 60-årig hausfrau i Detroit – har mere på hjerte end de fleste. Havde hele ‘Twelve’ holdt samme standard, havde den været skræmmende.

32 tanker om “Coverplader”

  1. Snart umuligt at finde en cd uden gæsteoptræden af Antony! Har det ærlig talt lidt svært med ham, Nina Simone havde mere nosser 😉

  2. “Son of Sam”? Filmen hedder “I am Sam”, er en noget sentimental film om en udviklingshæmmet mand og må ikke forveksles med filmen “Summer of Sam”, der handler om massemorderen Son of Sam.

  3. Den gamle showmand og sexdværg Marc Almond har også lavet et coveralbum nu, for at – undskyld udtrykket – komme tilbage på vognen efter sit motorcykelstyrt for tre år siden. Gæster inkluderer Antony og Sarah Cracknell.

    “The songs represent many of the styles which Marc has been associated with over the years; from the Torch Song ballad, Chanson, the crooners of the 1950’s, the 1960’s grand orchestral sounds, the ‘over the top’ pop glam of the 70’s and the electro style of the 80’s that made him famous.”

    http://www.marcalmond.co.uk/boxoffice/news.htm

    Dejligt at se; ham har jeg dæleme altid haft en stor sympati for.

  4. Endnu en coverplade popper op. Soundtracket til Son of Sam er forskellige kunstneres fortolkninger af Beatlessange. De fleste er ligegyldige, men Paul Weller og Rufus Wainwright leverer fine bud på “Hide Your Love Away” og “Across the Universe”. “Across the Universe” kan også høres i en hæderlig version med Fiona Apple i den fine film Pleasentville.

  5. Min personlige favorit ud i coverpladen, er Paul Wellers soul (de)light plade Studio 150…Der er mange fremragende sange derpå og Weller er en glimrende fortolker af bl.a gamle motown sange, vennen Noel Gallagher B-side, og Jimi Hendrix

  6. Tak for info Lonely Lover
    Det gad jeg i den grad godt at høre.. Det eneste jeg husker LS fra (i forhold til tv-optræden) var, da de i forbindelse med Det Løse Liv var i Musikbutikken.. Var der nogen, der sagde !Alle Har En Drøm At Befri”???

  7. Anders Lai: Nephews forsøg på at Depeche Modeficere “Byens Hotel” er, trods al gru, det bedste nummer på “Værsgo 2”, men det er ikke noget særligt, og slet slet ikke bedre end den originale version, med den sublime guitarsolo af (en skæv) Thomas Grue. Simon Kvamm kan slet slet ikke lægge de følelser i teksten, som Larsen gør i originalen. Desuden slår det helt fejl når han synger en linie fra “Guleroden” i slutningen… Nej nej…

    LS spillede nummeret i tv, i starten af 90´erne, og har aldrig udsendt det. Jens kan måske fortælle om det overhovedet et indspillet, eller bare blev spillet live.

    Alle i dette forum ved nok at “Langebro” er indspillet af LS og udsendt på single, og føromtalte compilation.

  8. Pastoren nævnte Tori Amos’ “Strange Little Girls”, hvor hun spiller 12 sange, der alle er skrevet af mænd (omend lidt tyndt, var det vist konceptet). Jeg synes, der er flere ret interessante, originale fortolkninger. Især er jeg begejstret for hendes bud på 10cc’s “I’m Not in Love. Desuden får George Bush lov at medvirke på Happiness is a Warm Gun.

  9. The Lonely Lover:
    Må jeg låne din demo? Jeg har aldrig hørt, at LS skulle have lavet en version af en Kim Larsen sang – slet ikke “Byens Hotel”.

    Til gengæld medvirker LS på tributen til Gasolin kalder “FifiDong” med “Langebro”..

    Og så kan jeg slet ikke forstå din antipati vedr. Nephews udgave. Efter min mening får den originalen til at blegne…

  10. Og Love Shops version af K. Larsens “Byens Hotel”. Nephew forsøgte at gøre kunsten efter, men det havde de ikke format til….Surprise surprise….

  11. Kevin Rowlands dybt personlige My Beauty med bl.a. The Greatest Love of All og Thunder Road er værd at nævne.

  12. Coverplader er en svær ting. Det er de færreste der formår at kombinere originalen med eget udtryk. For nogle lykkes det dog, fx:

    The Young Gods: Plays Kurt Weill
    Siouxsie & The Banshees: Through The Looking Glass

    Og så de mere enkeltestående versioner:

    Metallicas version af Loverman (Nick Cave)
    Rammsteins version af Stripped (Depeche Mode)
    Napalm Deaths version af Dead Kennedys’ klassiker Nazi Punks Fuck Off
    Love Shops Langebro (Gasolin’)
    Sort Sols Children Of The Revolution (Marc Bolan)
    Sepulturas version af U2’s Bullet The Blue Sky
    Ahab Rex And The Fourteens version af Crystal (New Order)
    Siousxis & The Banshees’ version af 20th Century Boy (Bolan)
    The Young Gods: Did You Miss me? (Glitter)
    Einstürzende Neubautens version af Sand
    Sort Sols version af Black Sabbath
    Sort Sols version af Indian Summer (CV Jørgensen)

    Og så er der jo også
    På Danske Læber
    Værsgo’ 2
    Nativity In Black

  13. Mark Kozeleks omgang med AC/DC er hverken mere eller mindre end SUBLIM! Han har lavet såvel en minilp “Rock`n`Roll Singer” og et helt album “What´s Next To The Moon”. Begge er som skrevet fremragende. Hans live albums kan ligeldes VARMT anbefales….

  14. Sun Kil Moons “Tiny Cities” er et coveralbum med udelukkende Modest Mouse numre. Har aldrig set det helt store i Modest Mouse, men dette album er fremragende. Frontmanden i Sun Kil Moon har også tidligere udsendt en plade med AC/DC covers i eget navn, som jeg desværre ikke har hørt, men det lyder som en glimrende idé 🙂

  15. Hov hov. Vi glemmer jo at gribe i egen danske barm: PS 12 Lets Dance 1, 2, 3, 4………….18 er alle usandsynligt ringe. Fy oh føj da. Det værste var da at de lavede en genindspilning af egne hits. De var ikke gode i første omgang, og bliver det nok næppe fordi de genindspilles 18 år efter… Den kører slet slet ikke hjem, ikke engang til Århus.

  16. Bizart forresten at Toto og Siouxsie and the Banshees har udsendt cover-albums med samme titel. Sidstnævntes cover-album er ikke dårligt. Førstnævntes cover-album har jeg lige nu intet ønske om at høre, forstokket som jeg er.

  17. Hvad med Totos “Through The Lookingglass”? ….. Det er måske en af de dårligste coverplader der findes. Er der andre der har et eksempel på en rigtig tarvelig og styk coverplade (udover David Owes)?

  18. Mens talen stadig er ved coverplader, vil jeg anbefale The Detroit Cobras første tre album, ’Mink Rat Or Rabbit’ fra 1998 og ’Life, Love And Leaving’ fra 2001, og ’Baby’ fra 2004.

    Her er der effektiv R&B for skillingerne. Bandet med sangerinden Rachel ’Trailerpark’ Nagy i forgrunden, formår virkelig at give de gamle klassikere nyt liv.

  19. BranMan2000: Jeg har hørt den med RATM.

    Bryan Ferrys nye “Dylanesque”, hørte jeg for en måneds tid siden til en lille fest, og må sige at jeg blev noget overrasket. Jeg synes Ferry gør det rigtig godt! Dog vil jeg sige at han gør musikken mere poppet end Dylan selv gør, men det er måske netop charmen ved det, han har jo gjort det før, både med Lennon og Dylan tunes.

    Jeg har dog ikke købt albummet. Faktisk er det sådan, at jeg bedre kan lide når han selv skriver sange. Nu kan vi jo bare vente i spænding, på at Roxy Music kommer med nyt.

  20. LL: Dylans “Maggies Farm” skylder du også dig selv at høre på Rage Against The Machines ‘Renegades’. Ligeledes et cover album der bestemt er mere end ét lyt værd !

    Hvad er holdningen til ‘Dylanesque’?

  21. Hilarius, jeg synes da ikke Jens slacker (endsige disser) cover-albums. Men du har ret i, at ikke alle fylder dobbeltrollen som sanger og sangskriver så godt ud. Der er masser af teknisk dygtige musikere som ikke ejer gnist af kreativitet – mange af de fremstormende britiske NME-bands er dårlige sangskrivere – og også eksempler på geniale sangskrivere, der ikke kan synge deres egne sange overbevisende.

    Den manglende alsidighed kan også være delvis. Du husker måske, at Nikolaj Nørlund, da han udsendte sit glimrende album Navnløs blev citeret for, at nogle sangskrivere i stedet for at skrive egne, men dårlige tekster, burde alliere sig med en god digter.

    Mogens Mogensens partnerskab med Gasolin’ er et eksempel på hvor godt dette kan spænde af.

  22. Jens, Jens, Jens, jeg synes du begår en fodfejl her, når du automatisk sætter lighedstegn mellem artist og sangskriver. Der findes artister som ikke er skrivende, endda nogen som ikke burde være det. Det, at synge andres materiale, var jo der det hele begyndte, og det var comme il faut indtil Bob Dylan satte en ny dagsorden, som har hersket siden. Så at slacke cover-plader (dårligt udtryk) er som at pisse på Elvis’ grav. Og hvem vil det?

  23. Jeg var idag i GUF i Vestergade, hvor de spillede Patti Smiths nye plade. Den var sådan set udemærket at stå og rode i cd´er til, men var ikke noget der gjorde det største indtryk. hendes version af Neil Youngs “Helpless” synes jeg er rigtig smuk, næsten så god som Youngs egen unplugged-version fra 1993. Den må hun gerne spille i Den Grå Hal, og også et par stykker mere, men ellers vil jeg sætte stor pris på at høre nogle af hendes egne numre, ikke mindst fra “Gone Again” pladen.

    Mht. Covernumre, købte jeg idag en opsamlingsplade med The Specials, og deres version af Dylans “Maggies Farm” er da forrygende. Af hele albums med covernumre, bør også nævnes Elvis Costellos “Kojak Variety” og Kim Larsens “Glemmebog” plader.

    Til gengæld bør man være varsom med at nævne “The Spaghetti Incident” med Guns N Roses. 🙂

  24. Store sangskrivere kan godt lide at lave cover-albums!

    De sene albums med Johnny Cash, de 5 American Recordings-udgivelser, var i stort omfang cover-udgivelser. Især et nummer som Hurt gjorde han til sit eget. Men det ved vi jo godt.

    Og så er der jo Nick Caves interessante gamle Kicking Against The Pricks. Og John Lennons gamle Rock’n’roll, der for ham var vejen hjem til rocknroll inden de stille år derhjemme. Bob har endda lavet flere i tidens løb.

    Også Tori Amos har lavet et cover-album, Strange Little Girls. Det var jeg nu ikke så begejstret for. Min kone, der er en stor fan af hende, var også temmelig forbeholden.

    Jeg har endnu ikke hørt Patti Smiths nye album, men det kan ikke vare længe inden det sker.

  25. Cat Power: The Covers Record – fortolkningen af (I Can’t Get No) Satisfaction er nok mest kendt, men hele pladen holder højt niveau.

    Martin Gores Counterfeit EP gjorde indtryk (og viste vej til bl.a. Sparks), har dog aldrig hørt hans Counterfeit album. Værd at eje?

  26. Et andet “coveralbum” der bør nævnes, når vi snakker (delvist) vellykkede er Placebo’s “Covers”. Der oprindeligt blev udsendt som bonus cd til “Sleeping With Ghosts”.
    Især Kate Bush’s “Running Up That Hill” og “Where Is My Mind”, der oprindeligt blev fremført af Pixies virker gode og vedkommende. DM’s “I Feel You” er fremført skræmmende ondt (og godt).
    Så en absolut anbefaling herfra. “Covers” er nu også at finde på de evige downloadmarker kaldet ITunes… Køb den!

    – Running Up That Hill
    – Where Is My Mind
    – Bigmouth Strikes Again
    – Johnny and Mary
    – 20th Century Boy
    – The Ballad of Melody Nelson
    – Holocaust
    – I Feel You
    – Daddy Cool
    – Jackie

  27. Patti Smith slipper da ganske pænt fra fortolkningen af ’Gimme Shelter’. Tom Verlaines groovy guitarspil gør måske også sit til det.

    Ifølge flere medier er Patti Smith og bandet begyndt at øve en del sange op fra ’The Summer Of Love’. Som jo bekendt er fyrre år siden i år. Så udover ’White Rabbit’ og ’Soul Kitchen’ der er at finde på ’Twelve’, kan publikum i Den Grå Hal, måske forvente sig versioner af The Young Rascals ’Groovin´’ eller Scott McKenzie’s ’San Francisco, Wear Some Flowers In Your Hair’.

    Er der andre bud på, hvilke sange fra ’The Summer Of Love’, som Patti Smith kunne tage på sætliste?

Skriv et svar