Da synthpop kom til USSR

Det er 1987, to lange år før Jerntæppet falder. Nye elektropop-vinde blæser ind fra det så forjættede Vest og sætter naturligvis sine spor i USSR’s unge musik. Moskva-nyrockerne Альянс (= Alliance) er her på sovjetisk TV med den nye lyd og et storladent melodisk løft, ikke så langt fra tyske Alphaville. Nyd lige de prægtige russiske periode-visuals på denne vilde optagelse…

PS – En speciel, personlig og fin film om USSR-nyrock kan iøvrigt ses i danske biografer lige nu. Sommer (originaltitel: Leto) skildrer Leningrad-bandet Kino’s besværlige vej op til de røde stjerner i et stift samfund, hvor samfundets styrende censur og mistro til ungdomskultur står centralt.

Skriv et svar