De var vistnok marxister, kom fra Leeds, og spillede en iskold post-punk, hvis skarpe hjørner og akavede terræn skyldte mindst ligeså meget til funk som til punk. Debutsinglen ‘Damaged Goods’ var en bemærkelsesværdigt frustrationskrampe med indestængte råbevokaler og koldsvedige lofi-håndklap. Fra lille Fast Records gik turen – ikke mindst via et par berygtede Peel Sessions på BBC – til store EMI, der 25. september 1979 usendte debutpladen, som bød på mere – og mere velproduceret – af samme slags. Et album hvis musikalske indflydelse rakte vidt og bredt i de år, således f.eks. siden nævnt af både Kurt Cobain og Michael Stipe som stærk igangsætningseksplosion.