Dagens anden 40-års…

Manchester’s Buzzcocks kom i 1977 med EP’en Spiral Scratch som et fornemt skarpt, bevidst primitivt punkband, men forlod allerede den nye relevante musik i 1979, da som et fremragende popband. Det skete dels med det vanskelige og uforløste tredje album, A Different Kind of Tension, men langt mere effektfuldt med singleopsamlingen Singles Going Steady, der på side 1 kronologisk præsenterede Buzzcocks’ til da otte a-sider, på side 2 de tilhørende b-sider. For hvis der var et medie Buzzcocks beherskede, så var det singleformatets korte spurt ind i bittersød popeufori. Den findes til overmål på Singles Going Steady, hvis første side er en åndeløs magtdemonstration i den uforløste og/eller uigengældte kærligheds muligheder for levende, selvudleverende, og ofte sort-humoristisk historiefortælling. Manden bag den, Buzzcocks’ frontfigur og hovedsangskriver Pete Shelley, døde pludselig for mindre et år siden. Men hans – og bandets – musik står lyslevende på Singles Going Steady. Hvilket jo kun giver god mening, for døde helte dør aldrig.

Skriv et svar