Dagens anbefaling

Det nye album fra amerikanske System Of A Down er fascinerende lytning – et metalband, der undgår alle klicheer. Som man ville forvente af musik i denne genre, er der inspiration fra hårde drenge som Slayer, Megadeth og Dead Kennedys – men der er også blevet hældt jazz, Beatles, Radiohead og armensk folkemusik i maskinen (gruppens medlemmer har alle armensk baggrund). Dertil satiriske og særdeles samfundskritiske tekster. Hør bare overraskende iørefaldende numre som BYOB og Radio/Video.

Naturligvis dybt ironisk at en så åbenlyst venstreorienteret gruppe har kontrakt med giganten Sony Music (ligesom det var tilfældet med The Clash og Rage Against The Machine)

En tanke om “Dagens anbefaling”

  1. Mesmerize har (også) for mig været en positiv overraskelse. Jeg havde egentlig helt ‘glemt’ bandet siden Toxicity, men deres nye album hæver dem klart over den grå masse i nu-metal, som jeg ellers i min glemsomhed havde sat dem i bås med.

    Og værre bliver det jo ikke af, at forsangeren i et interview, så vidt jeg husker, har udtalt, at Hypnotize, som er anden halvdel af et “dobbeltalbum” med Mesmerize som første halvdel, og som skal udkomme til efteråret, vil samle op på nogle løse ender og hæve det samlede indtryk til et højere niveau. Tjah.., godt begyndt ihvertfald og under alle omstændigheder et interessant projekt at følge.

Skriv et svar