Dagens pladekøb

Nej, ikke Free, Iggy Pop’s umiddelbart for ufokuserede og ærgelige autopilot-jamsession, men derimod BBC og Korova Record’s dbl-album-udgivelse af Echo & The Bunnymen’s BBC-sessions fra 1979 til 1983, indspillet til John Peel’s radioprogram. Bunnymen var i netop de år flyvende og indspillede oftest de sange, der senere kom på deres albums, i afsøgende råskitser i BBC-studiet nede i Maida Vale, London. På den vis byder den i dag udsendte The John Peel Sessions 1979-1983 ikke blot på essentiel, råskåret Bunnymen-musik, men også på et utilsløret blik ind i Liverpool-bandets arbejdsrum. Fra den spirende start, med lydtætte sange holdt stift sammen af rytmeboksen Echo, til det fuldt udvoksede bands Ocean Rain-demoer, hvor senere periodeklassikere som ‘The Killing Moon’ og titelnummeret inspireret leder efter deres endelige form. Det er ofte rigtig godt, det er hele tiden interessant.

Skriv et svar