Dagens pladekøb

Desperation efter ny musik er impulskøb af det nye Strokes-album, selv efter NYC-bandets bluff er blever kaldt og håbet forlængst opgivet, at det 19-årige lille mirakel, som var debutalbummet Is This It, nogensinde kan ske igen. Men mindre kan vel også gøre det. Som helt igennem uforpligtende brug-og-smid-væk-musik har The Strokes stadig sine kvaliteter med rødder i et køligt popoverblik og en veludviklet sans for skæve men effektive hooks. Tag nu bare det nye albums åbningssang, hvis omkvæd faktisk gør alt det gode, en The Strokes-sang skal og bør. Men hvad sker der i outroen? Det synes som om, Julian Casablancas fra 4:20 og frem med sit gentagne ‘oh, maybe not tonight’ synger for i en imitiations-hyldest til new wave-bandet The Cars og deres frontmand Ric Ocasek, der døde sidste år. Måske jeg tager fejl. En så varm hilsen midt i den altid stil-perfektionistiske tilgang ville være helt usædvanligt. The Strokes er og bliver jo følelsesmæssigt et nulstillet band.

3 tanker om “Dagens pladekøb”

  1. Slet ingen holdning her på bloggen til coronatidens #1, Fiona Apples Fetch the bolt cutters?

  2. Jeg fik købt en plade, som hedder Go i dag i Aarhus. Den er ikke helt ny, men holder stadig. Og så skal jeg nok også have den nye med RVG ved førstkommende lejlighed.

  3. Det nye Isbell er høj klasse. Kan også varmt anbefale det nye American Aquarium album. ( ja, bandnavnet er opkaldt efter Wilcos mesterlige I am trying to break your heart)

Skriv et svar