Blog

Definitivt rehabiliteret?

17 kommentarer

 

Tidligere i denne uge nævnte begge denne blogs forfattere Portishead i kommentarer til et indlæg. Det er tid til at bryde endnu et selvpåført tabu, omend af en ganske anden art.
Et af de mest forkætrede tv-fænomener er det europæiske Melodi Grand Prix. Det er som bekendt heller ikke noget, vi har brugt mange linjer på her på bloggen.
Men nu skal det frem: Jeg har indtil engang midt i halvfemserne siddet og set med; engang indviede jeg sågar en måbende amerikansk kollega i fænomenet. I går aftes sad min bedre halvdel og jeg så og hånede løs i et par timer til den ene semifinale i et anfald af tv-nostalgi. Det var godt nok ikke blevet bedre med årene. Hvorfor tror alle deltagende lande at de kan vinde ved at stille med fotomodelagtige kvinder, der ikke kan synge (endsige synge engelsk), men vifter med armene iført ultrakorte sølvlamékjoler, mens romerlysene blusser?
Der var faktisk en fjern fortid, hvor dygtige sangskrivere og sangere deltog nogenlunde regelmæssigt. Og også senere har jeg af og til hørt en sang, som var både velskrevet og velfremført og som jeg huskede for det gode. I helt tilfældig rækkefølge er her seks sange, jeg kunne komme i tanke om (omend jeg var afskåret fra at se mindst én af dem på direkte tv) – der er nok flere. Ingen af sangene er forresten på engelsk. Især det ungarske bidrag er forbløffende vellykket i sin enkelhed – en slags centraleuropæisk country-vemod.

De meget langtrukne afstemninger efter opførelsen af sangene er noget for sig. Hjemme hos mig har der været en vis utilsigtet underholdningsværdi forbundet med at se stemmeafgivningen fra Cypern, hvis officielle tv-selskab har et akronym, der er sjovt på den lidt vulgære måde (og hvis tyrkiske oversættelse også er det, endda på eksakt samme måde, men på svensk). Se selv hvorfor.

 

17 tanker om “Definitivt rehabiliteret?”

  2. Jeg kom til at se lidt af det i går, og jeg må sige det var ganske horribel oplevelse, der på alle måder langt oversteg mine værste forestillinger.

    Se blot nummeret fra Aserbadjan her, der sluttede i toppem, med topkarakteren 12 point fra flere lande:

    http://www.youtube.com/watch?v=d8wjcMus_m4

    Måske vi skulle overveje at sende Baal næste år?

    Værst var det dog for vort svenske broderfolk, der med bookmakernes favorit, den tidligere vinder Charlotte Perrelli, sluttede helt i bunden af feltet. Frk. Perelli, som mine børn mente måske kunne være en alien, brød sammen mentalt i nat, da fiaskoen var en kendsgerning:

    http://www.expressen.se/noje/1.1173867/super-fiaskot

  3. Ja, Serge kunne lidt af hvert – og få France Gall til lidt af hvert:

    http://www.youtube.com/watch?v=ZtYxjjRQvH4

    Efter sigende skulle det stakkels pigebarn ikke have vidst, at hun ikke sang en uskyldig sang om en pige, der elskede slikkepinde med anissmag, men en noget mere vovet ting om at sutte på noget helt andet.

    Og så er det i øvrigt blevet Dylans og Cantonas fødselsdag…

  4. Ja, det er godt nok et cirkus.

    Frankrigs bidrag vinder ikke i år. Men det er faktisk noget så besynderligt som en moderne lydende sang – ja, det er lige før folk herinde lytter til musik, fyren forsøger at lyde som – og så er den på engelsk. De må helt have mistet forbindelsen i det franske.

    Sebastian Tellier – Divine
    http://www.youtube.com/watch?v=Vz58Hw9hldw

  5. Øv, de har desværre fjernet “The Rip” klippet fra youtube, og jeg har endnu ikke fået hørt den nye Portishead.

    Hvor lyden på de to første Portishead plader er iskold permafrost er lyden på Rustin Man pladen meget mere varm og organisk. Jeg holder utrolig meget af den plade:

    http://www.youtube.com/watch?v=9Gz88D4yO4s

  6. Enig vedr. skønne ‘The Rip’, og i den grad enig vedr. melodigrandprix, hvor man vel må sige at dets seere minder mest om folk der sidder og spiser bearnaisepulver med en ske, mens de en gang imellem mumler “det her er da godt nok ufatteligt ringe” inden de spiser videre 🙂

  8. Men bortset fra det, Jens – vil du ikke skrive et indlæg om det nye Portishead-album? Jeg har på fornemmelsen, at du er ved at skifte mening om denne gruppe, hvis musik jeg nogle gange har kaldt stemningsfyldt og levet mig ind i, andre gange har afvist som alt for dyster og indelukket (mao. et ambivalent forhold).

    (Hvis du kan lide Third, vil du muligvis også synes om albummet med Beth Gibbons og Rustin Man.)

  9. Kan der intet interessant uddrives af dette? Måske ikke. Nu formulerer jeg da normalt heller ikke et antal eksplicitte læringsmål, inden jeg skriver her.

    Mit indlæg er en direkte reaktion på at have set Melodi Grand Prix på tv for første gang i mange år. Dér sad min hustru og jeg og spurgte os selv: Jamen, har det altid været så ringe?

    Og så huskede jeg, at musikere, som tidligere er blevet anerkendt på denne blog – i dansk sammenhæng f.eks. Grethe Ingmann, Gustav Winckler og Kim Larsen – engang slog deres folder i denne sammenhæng, mens Melodi Grand Prix i dag næsten udelukkende hjemsøges af ukendte nulliteter, der fremfører forglemmelige sange, der aldrig når hitstatus trods langvarig overeksponering i medierne.

  10. aakjaer, det husker jeg. Pressehistorien var at new wave-genren nu via Telex havde kæmpet sig vej ind i ESC, would you believe. Det lød meget skidt allerede dengang. Det lyder endnu værre nu.

    Pastor, forstår ikke du orker bruge tid på dette, der intet godt eller interessant kan uddrives af!

    Sangen ‘The Rip’ fra Portishead’s nye plade giver utvivlsomt en langt større oplevelse, end de sidste 20 ESC-stævner tilsammen!

  11. Enig, Jens – nogle ting er bare ikke som man husker dem, men den var stadig MEGET anderledes end de andre sange i 1980 🙂

  13. Ja, hun ser da godt ud.

    Spøg til side: Er det ikke guilt by association, vi er ude i her?

    (Jeg mener at vide, at det andet medlem af Creamy allerede er mor til to. Sådan kan man også komme ud af en uheldig showbiz-karriere.)

  16. Aaah, Pete, er du sikker på Smiths har fremført den? Tænker du ikke på at Sandie Shaw indspillede tre Smiths-numre (Hand in Glove, I Don’t Owe You Anything og Jeane) med The Smiths som backing band?

    Denne her kan jeg huske fra den gang som en der skilte sig helt ud fra mængden:

    http://www.youtube.com/watch?v=6USa0zUMmqI

Skriv et svar