Over jul/nytår har britisk TV haft tidligere hitliste-stjerner i studiet og spille sange fra dengang lige efter punk. Så således Boomtown Rats med en stadig tåkrummende Bob Geldof spille ‘Rat Trap’ foran et voksenpublikum på BBC, hvor også Soft Cell’s Marc Almond var inviteret – han kan virkelig synge endnu! – til en for orkestertung version af ‘Say Hello, Wave Goodbye’. Så var der mere livlig puls i The Undertones på irsk TV, hvor Derry-bandet med en overraskende autentisk-lydende Feargal Sharkey-ersatz gav deres 1978-klassiker ‘Teenage Kicks’. Engang ville sådan en optræden opleves som ren nostalgi, men sådan er det måske ikke nu, for rockmusik tilhører ikke længere ungdommen; den har i bedste fald mistet sin alder. Og således kan så modne mænd som her The Undertones som det naturligste i verden helhjertet gå til en sang der hedder ‘Teenage Kicks’. Men fungerer teenage kicks så i hænderne på gråtonede familiefædre, eller bliver det patetisk? Døm selv…