Det bliver et rystende godt år!

gitte_og_johnny_507498m

Pressemeddelelse

Hjertevarme i en kold tid

–   Musikeren Johnny Hansen fra Kandis har fundet kærligheden igen

Meterhøje snedriver har klædt Hurup og store dele af resten af Danmark i vinter-hvidt. End ikke solens stråler kan for en stund få frostgraderne til at slippe jerngrebet i de bastante istapper på hustagets kant.
Selv om Johnny Hansen skutter sig i kulden på den nærmest ufremkommeligvillavej i det sydlige Thy, har den 44-årige frontfigur i Danmarks mest populære danseorkester, Kandis, fået den indre varme i en kold tid.
13 måneder efter at have mistet sin kone, Helle Bekhøj Hansen, på tragisk vis, har Johnny Hansen fået overskud til kærligheden igen sammen med sin nye kæreste, Gitte Mortensen, som han nyder besøget af på en sjælden fridag.
– Gitte er en sød, dejlig og selvstændig pige, og vi har mange fælles holdninger til livet, siger Johnny Hansen.
Selv om forholdet er meget nyt, har parret alligevel valgt at stå frem allerede nu.
– Beslutningen er et ønske om at komme rygtedannelser og lignende i forkøbet. På den måde håber vi bedre at kunne få ro til at prøve af, om vi sammen kan få en hverdag til at fungere på længere sigt, siger Johnny Hansen.
Gitte Mortensen og Johnny Hansen mødte hinanden første gang i forbindelse med et Kandis-job på Fyn i efteråret. Siden har de holdt kontakten ved lige og set hinanden nogle gange.
– Egentlig kendte jeg ikke meget til Johnny Hansen og Kandis, men min mor inviterede mig til en fest, hvor Kandis spillede, siger Gitte Mortensen.
– Vi fandt hurtigt ud af, at der var god kemi mellem os, siger Johnny Hansen, der fejrede nytårsaften sammen med sin nye kærlighed i venners lag.
Gitte Mortensen er 38 år og kommer fra Nr. Aaby på Vestfyn. Hun er uddannet social- og sundhedsassistent og arbejder til dagligt i socialpsykiatrien i Odense Kommune.
– Mine to piger og resten af familien har taget godt mod Gitte, siger Johnny Hansen.

Johnny Hansen med sin nye kæreste, Gitte Mortensen.

www.mywaymusic.dk/datafile.asp?id=3913

Johnny Hansen med sin nye kæreste, Gitte Mortensen.

www.mywaymusic.dk/datafile.asp?id=3914

Kontakt vedr. denne pressemeddelelse:
Pernille Kuhn, My Way Music.

Vi gør opmærksom på, at hverken Gitte Mortensen eller Johnny Hansen har yderligere kommentarer til ovenstående lige nu.

Bedste hilsner

Pernille
__________________________________________________
Pernille Kuhn
Promotion Manager

19 tanker om “Det bliver et rystende godt år!”

  1. Mest af alt sørgeligt at danske medier rydder forsider + bruger spalteplads på det.! Vi er krigsførende nation med danske soldater der bliver såret og desværre også dør, og så kan Johnny komme på forsiden med sin nye flamme.! Og ikke ét ondt ord om Johnny – ønsker det bedste for manden – men ligefrem at gøre det til ‘Breaking News’, den holder sgu’ ikke.!

    Kommer i den anledning til at tænke på teksten i “New Dress” med Depeche Mode:

    Sex jibe husband murders wife
    Bomb blast victim fights for life
    Girl thirteen attacked with knife

    Princess Di is wearing a new dress

    You can’t change the world
    But you can change the facts
    And when you change the facts
    You change points of view
    If you change points of view
    You may change a vote
    And when you change a vote
    You may change the world

    Jet airliner shot from sky
    Famine horror millions die
    Earthquake terror figures rise

    Princess Di is wearing a new dress

  2. Hvis det er presse de ønsker, så har de da ganske rigtigt fået det på dygtig vis. Og deri ligger så den gyldige grund. Smageligheden i manøvren kan man så diskutere – og det er vel også det vi her gør, et eller andet sted.

  3. Come on, så hvad at tabloiderene vil svælge i det! Det er vel ingen gyldig grund til at sladdergenstanden selv behøver at spille med. Der er heller ikke så meget at ‘styre selv’ i en nyforelskelse – først i tilfælde af personlig tragedie/ulykke, der ville kunne være brug for den slags, og da er det alligevel helt omsonst. Tror I mon Pernille Kuhn ville kunne have lagt låg på Johnny’s nylige tragedie med et lignende nydeligt skriv og links til et par billeder i høj opløsning fra obduktionsgangen…?!?

  4. Der er vel bare tale om spin-strategi fra Johnnys – eller måske nærmere fra hans promotionmanagers side. De ved, at de kulørte blade vil have historien om hans nye kæreste først og svælge i den og nyde at tage ham på sengen. Nu styrer de det selv. Det er vel egentlig bare PR-arbejde til topkarakter! Så en der fortjener respekt er vel Pernille Kuhn for denne nyskabelse.

    Og nej, jeg er ikke bedre. Jeg er ligeglad med Johnnys liv, da jeg er ligeglad med hans musik og virke i øvrigt. Men når det gælder musikere, fodboldspillere og poltikere, som jeg af den ene eller anden grund interesserer mig for, så er det da altid guf med sladder.

  5. @Jens:

    Eftersom nyheden fylder spisesedlerne, tyder noget da på, at promotionmanageren har ret i sin vurdering i, at det har bred interesse. At der så er vigtigere ting at skrive i aviserne om er så en anden diskussion, men det gælder vel også den engelske tabloidpresses skriverier om Pete Doherty.
    Men altså, personligt, er jeg ikke for fin til at svælge i rockstjerners udskejelser, så keep up the good work her på siden! 🙂

  6. Hey Jimmie – Under Johnnyboy al den lykke han overhovedet må kunne opstøve. Men synes hans nye scoring er en absurd størrelse at udsende som pressemeddelelse! Jeg mener, hvem tror Johnny og hans folk egentlig han er, at den slags bør rage os!?! Derfor ordret gengivelse her på siden af skrivet. Har aldrig før oplevet man i showbiz udsender pressemeddelelse i tilfælde af ny kæreste til promotionmanagerens arbejdsgiver…

  7. Nej da, selvfølgelig var det en joke. Det er vist også anden eller tredje gang, Pastoren lufter den herinde 😉 Jeg kom vist også til at lyde mere moraliserende, end det egentlig var meningen. Jeg synes bare, at der gik lidt rigelig selvfed hoveren i den… (en disciplin jeg skam både selv udøver og ynder)

  8. For satan da, kan I nu ikke bare lade enkemanden og dansk-top kongen glæde sig over sin nye kæreste uden at kyle snebolde af nedladende ironi, nazi- og DF- associationer efter ham?

    Ja, vi har god smag herinde og ja, vi stemmer ikke højreorienteret. Altid dejligt at bekræfte hinanden og sig selv i dét, og altid fedt at pege fingre af “de andre”, men altså… ja… det er sgu lidt billigt… 🙁

  9. Fra Kashmir til Kasabian, fra Tommyboy til Jens U; vi er mange, der fra i morgen vil opsøge promotionmanager Pernille Kuhn, så vi kan få lignende suveræne pressemeddelelseskvalitet op at køre!

    Og Eddie, du skal ikke snydes for din nødvendige Pete D-update: Han kom, så og spillede sit udsatte show på KB i Malmö i går aftes. Ifølge anmeldelsen i Sydsvenska Dagbladet ikke en spildt ulejlighed for de mange fremmødte, tværtom:

    http://sydsvenskan.se/kultur-och-nojen/musik/konsertrecension/article619137/Nostalgiskt-av-Doherty.html

  10. Mens nazisterne boede i Nørresundby, var jeg ude at gå aftentur med Pastorinden. “Se, der står Jonni Hansen”, hørte hun mig udbryde. Da gøs hun. “Det er ham fra Kandis”, tilføjede jeg. Så gøs vi begge.

  11. En dag nyt om Pete Doherty, en anden dag om Kandis-Johnny. Det ender da vist med, at bloggen her kan erstatte mit abonnement på Se og Hør 😉

Skriv et svar