Back for good

– Good place to wash your hair, Liverpool. Nice soft water.

George Harrison, The Beatles

prop071128-51-liverpool_porto-1.jpg

Tilbage i overskud med drivende Mersey-regn, skarpe Fernando Torres og drengene i rødt, avisindpakket fish ‘n chips under salt ‘n vinegar, endeløse rækker ens grå små huse, gusten havneslum af en anden trøstesløs verden, lysenes spil over Anfield Road, dolled-up local girls på vej i natteliv, Beatles-musik som fra hver anden gade, levende Liverpool i elektrisk julepynt – håber I har været og er ok!

10 tanker om “Back for good”

  1. Woodison er jo ganske rigtigt et gammelt træfort, men syntes nu det besidder en hvis charme, beliggende der i regnvåd slum.
    Desværre Jens, er ikke La Policia, mit erhverv er noget så jordnært som Idrætspædagog med opgave at få ressourcesvage unge til at finde glædelsen ved bevægelse og motion – en hård opgave i disse tider. Mit nick, er tyvstjålent fra Martin “leadsinger i hedengange brit also rans Gene” Rossiters kærlige kaldenavn.

    Fornøjeligt at læse din rejsebeskrivelse, man finder sig selv gribende om VISA kortet for at komme afsted med næste fly til fodboldens MEKKA – håber Newcastle hjemme næste år, er næste lejlighed til, at opleve The Albert, The Shandon, piger fulde af chipfat og smirnoff, scallies iført mærkevare track suits og hvide reekboks, Fernando Torres, Chelsea (d)Agger, All You Need Is Rush og Beatles, samt The Australien Bar, hvor en del nætter er endt med en sødmefuld smerte.

  2. Oh, jeg er sikker på at anmeldelsen er korrekt nok – The Theatre of Obscured Views ER et gammelt vrag af et stadion, tribunerne er på alder med eller vist endda ældre end det lort de endelig river ned inde i Parken.

    Men det er dejligt nyt om Kirkby-udviklingen, for det der hejs med at flytte ud af byen til et supermarked er da kreperligt…

    Men at der kun spilles fodbold når diverse koryfæer kommer forbi og viser de primitive lokale hvordan det skal gøres, DET er vist en tilsnigelse 😉

  3. Undskyld, smoelle. Ville ikke træde dig over dine blå tæer. Skrev blot hvad jeg så.

    Til din mulige opmuntring: Flere Everton-folk jeg mødte mener ikke det Kirkby-stadion bliver til noget. Siger modstanden blandt ‘the people’ er alt for stor, og at der ovenikøbet er begået en procedurefejl; selve aktionærerne blev åbenbart ikke spurgt i den vejledende afstemning der praktisk talt vedtog flytningen – noget du ved mere om?

    Og tillykke med UEFA-avancementet i går mod Leningrad. Måske Everton bliver det eneste hold fra Liverpool der spiller Europa til foråret…

  4. En positiv anmeldelse af Goodison var vist knap forventelig fra en fan af Verdens Bedste Fodboldklub – jeg ville nu stadig elske at få set en kamp der før de river det ned og flytter til Tesco Park uden for byen :-/

  5. Velkommen hjem og tak for rejsebeskrivelsen

    …selvom jeg er misundelig. Men jeg mener nu ikke, at FCK skuffede mod Luis Garcia – kommer aldrig tilbage – og co. Det er et spansk klassemandskab. Jeg tror på mindst et point i det skotske, og så kan FCK i givet fald for første gang holde jul og nytår og stadig være med i eurpæisk fodbold. Det vil være en sand triumf. Og så kan det jo være, at Liverpool venter i UEFA-cuppen til februar.

    Jeg håber naturligvis mest af alt, at de røde bliver i CL, mest fordi det kan være en anledning til at fyre Benitez fra rigmændenes side, og det vil være så synd, nu de hænger så godt på i Premier League.

    Og så vandt Viborg endda i weekenden. Er du i øvrigt begejstret over den legendariske helt Hans Eklund vender hjem? Er han tæt på at være en helgen i domkirkebyen?

  6. Hey Rozzer (btw. jvnf. dit navn, er du mon ansat i politiet?)

    Var forbi pubben The Sandon, før Porto-kampen, hvor rullende TV-kameraer bekendtgjorde boget særligt var i vente omkring Rafa-situationen. På Anfield var støtten fra publikum enorm. At Benitez i aviser dagen efter sagde denne match var hans ‘most emotional experience’ forstår man kun alt for godt – det var elektrisk!

    Jeg havde mod Porto været heldig med pladser på The Kop, hvor der længe før kampstart blev sunget for Benitez så det gav genlyd. Selv den monstrøse Champions League-hymne blev druknet i kærlige tilkendegivelser. Kampen selv var en mere blandet affære, med smuk men også heldig afslutning. For med specielt en alderslangsom Hyypia eksponeret, så LFC længe sårbare ud mod et glimrende portugisisk mesterhold.

    Som det gik, og sejren kom i overflod med 3 mål tilsidst, var stemningen fænomenal. Ikke så ond og intenst betændt som i sejren mod Manchester U. i FA’en sidste år, mere kærligt fejrende Rafa’s nye hold og dets muligheder. Torres er i den grad en fantastisk spiller at se. På TV oplever man ham kun i kontakt med bold, live giver hans bevæhgelsesmønstre og konstant opsøgende fremdrift en endnu større nydelse.

    Før Bolton-kampen i søndags, hvor regnen væltede ned, var jeg forbi ‘The Peoples’ Club’ – ja, Everton kalder sig jo ironisk nok det – nede i bunden af Stanley Park, bag Anfield, og se Goodison Park, deres rotterede af et faldefærdigt stadion. Ligner mere et mindesmærke over engelsk 1970’er-lowlife, end et sted hvor der bliver spillet fodbold. Hvad der måske også kun gør de 4 gange om året, når Chelsea, Arse, Liverpool og Manchester U er på besøg.

    Bolton havde ikke meget at komme med på Anfield, bortset fra Anelka, som brændte en GIGANT-chance foran åbent mål, det endda med Reina helt borte og væk efter sammenstød med Carra. Hyypia scorede tidligt, Torres lavede endnu et klassemål – sit 3. på på 5 dage! – før pausen og resten var afvikling. Diouf blev højlydt set ned på, overordnet kunne man dog mærke dysten og modstanderen ikke bragte sind i kog som nu Porto-kampen. I modsætning til den blev sæderne på The Kop faktisk brugt denne sene eftermiddag.

    Gik turen ned til byen bagefter i sidelæns regn, blev aldeles gennemblødt. England kan noget med nedbør…

    Tog endda – som den triste person jeg må være – en guidet rundtur på Anfield dagen efter, for at røre ‘This is Anfield’-skiltet, for at være i hjemmeholdets omklædningsrum, samt opleve det smukke stadion helt uden tilskuere – der var ligeså stille derinde, som der er det nede i Liverpool’s anglikanske katedral.

    Hvad er der mere at sige? Jo, mht. til nærmeste LFC-fremtid virker de fortrøstningsfulde derovre. Ikke mange havde troet man på trods af skader hos så vigtige folk som Agger, Alonso, Pennant ville få så god en seneste måned, som tilfældet har været. At Arsenal er inden for rækkevidde og Chelsea/Man U. på omgangshøjde, har givet følelse af måske endelig at kunne hænge på i Premier League’s top. Derfor paradoksalt med den skarpt optrukne Rafa/Amerika-krise.

    Champions League-deltagelse hænger stadig i en tråd. Det kan nemt gå galt i Marseille, næste uge. Hvis det sker, rygtes brænde stadig at ville falde fra USA-cheferne, i form af den omtalte Rafa-ofring. Bizart isåfald, da det primære mål denne sæson hele tiden har været Premier League-top.

    Overordnet set skal det herfra slutteligt, efter en aften i DK, hvor 3. gearsspecialisterne fra FCK har frosset 40.000. mennesker af med endnu en fodboldskuffelse, det endda på vores ucharmerende nationalstadion med måske europæisk topfodbolds dårligste bane, anbefales enhver at rejse lidt ud, afsted til rigtig bold i ordentlige omgivelser – nydelsesmæssigt er det et helt, helt andet og større game!

  7. Med fare for at vække vrede hos læsere af denne blog, der ikke deler Jens´ og min begejstring for den røde del af, den grå men smukke by, Liverpool – jvf en anden debat. Så kunne jeg godt drømme om, en mere udførlig rejsebeskrivelse, noget du som nogen mestrer, Jens.
    Især hvordan du oplevede opbakning til Rafa…Rafel Benitez, en opbakning der kunne høres helt i Aalborg (dog igennem tv skærm), stemningen til dine to kampe (du forstår at vælge dem, det skal du have) og hvordan opfattelsen af holdets videre udvikling, efter den sidste tids opløftende resultater, er i Liverpoolland

  8. En liste med årets bedste uden Dragontears – det er jo en joke! Allan Olsens dårligste plade nogensinde på en femteplads er en joke, Ulla Henningsen på nogen som helst liste er en joke, Peders plade er metervarekvalm målrettet til cafésegmentet, Isam B er ikke andet end en etnisk udgave af Tue West og at nogen kan holde Efterklang ud er over min forstand. Dragontears er årets danske plade, Mouritz/hørslev årets dansksprogede i et år med alt for mange danske nærved og næsten udgivelser. Heldigvis har året uden for landets grænser været forrygende.

  9. hmm… har langtfra hørt alt på listen, men synes dog alligevel at såvel Volbeat og Natasja er placeret vel langt nede… Ret forfriskende at radio-sjældne genrer som dansk metal og dancehall har fyldt noget i æteren i år…

Skriv et svar