Det var en anden verden

Vi er på Roskilde. Det er aften d. 1. juli 1978. Festivalens topnavn Bob Marley & The Wailers er gået på scenen og er her igang med Kaya-touren’s show # 30, det i små halvanden meters højde på et regnbeskyttet stillads med bagtæppe kaldet Orange Scene…

bm-1978

… Bob Marley & The Wailers fra Jamaica. Hovednavn, javel, men langt fra festivalens bedste. For Bob Marley var Roskilde sidste station på en længere Europa-turné, og det kunne høres. Men man kan ikke fraskrive Jamaica-drengen og hans band, der blandt andet omfatter tre mørklødede shu-bi-dua piger, et vist talent. Hans bløde kattepoteagtige junglerytmer bliver siddende længe efter.

Dagbladet, Ringsted, 3. juli 1978.

bm-1978-2

…Ved sin side havde Marley tre kvindelige sangere, der graciøst og næsten ophøjet udvidede det visuelle indtryk. Deres bevægelser optog i sig en tusindårig afrikansk kultur. Og ingen forlod festivalen lørdag uberørt. En overvældende oplevelse. Jeg har endnu svært ved at sidde helt stille på stolen.

Politiken, 3. juli 1978.

Skriv et svar