Franz siger


Vi talte om DMA-priser i weekenden, hvor iben spurgte om jeg så ikke gerne selv vil vinde en, og jo, selvfølgelig vil jeg da det, iben. Ikke fordi rocknroll skal være nogen konkurrence med rigtigt og forkert, men mest fordi den medvind det giver at tage overskrifter fra sådan en begivenhed er noget af en byggetilladelse til et større publikum, til måske ikke længere kun at spille for de samme 13 tapre mennesker hver gang man besøger Esbjerg:-). Har med Love Shop været nomineret til rigtig mange priser og for det meste set uhyrlige acts løbe afsted med ære og statuetter foran os. Det blev faktisk så grelt, jeg selv skippede DMA-uddelingen de sidste par gange vi var indstillet. Dels fordi Love Shop aldrig måtte spille – var ikke kendte nok! – dels fordi uddelingen på det tidspunkt var blevet en sms-farce, hvor kun de allermest populære blev tilgodeset. Sidstnævnte faktor er dog til en vis grad blevet ændret nu, da man selv fra arrangørside må have indset, at popularitet og kvalitet alt for sjældent går hånd i hånd.

Men fuck nu det – grunden til vi tager en æresrunde på emnet skyldes Gasolin’s Franz Beckerlee, som på www.gaffa.dk er på banen med en DMA-kommentar, der ialfald er forfriskende anderledes og bramfri. Læs den her:

http://gaffa.dk/nyheder/view.php/news_id=17567

24 tanker om “Franz siger”

  1. Men apropos Newphew. Jeg skal ikke gøre mig klog på kvaliteten af deres seneste album, som jeg ikke ejer, mens de hits, som har været fremme, rykker da ganske godt efter min mening.

    Men man kan vel ikke sige, at de er apolitiske. Jeg har da hele tiden været overbevist om, at “Igen Og Igen Og” er en kritisk sang om Danmarks engagement i Irak. Eller er det mig, som tager fejl….

  2. Ok, my bad. Så vil jeg ikke begynde at beskylde den gode Franz for at være hyklerisk 🙂

  3. Til Auster

    Faktisk ikke,for de dukkede slet ikke op fordi de ikke ønskede at modtage prisen, hvilket også blev nævnt.
    Det er selvfølgelig let nok at gøre når man hedder gasolin

  4. Øhm, det kan godt være det er mig, der husker forkert… men modtog Gasolin ikke en Ærespris ved DMA for nogle år siden? Og var de ikke alle smilende på scenen for at modtage den? Bare en tanke…

  5. Heh! Hvis jeg er en af de neokonservative, så må jeg tage hatten af for den politiske analyse. Det er jeg dæleme ikke blevet kaldt før – forfriskende! 🙂

  6. Kære Mølleren (ham fra Dybbøl?)
    Din retorik bekræfter kun min pointe – og understreger (modsat dit leksikale indslag), at mangel på empati med anderledes tænkende desværre ikke kun hører hjemme i amerikansk politisk tænkning.

  7. der er ingen grund til at tro manden ville sige det , hvis han ikke mente det og ikke vidste hvad han snakkede om, (specielt det sidste).
    jeg syntes det er dybt rørende,specielt i denne tid med kampen(e) om ungdomshuset.

    Det er det bedste oplæg til diskussion i branchen.

  8. DMA udviklet koncertkulturen i Danmark? Det lyder som noget fra en forblommet Kenneth Plummer-tale. I øvrigt sjovt, hvor mange neo-konservative fans du har, Jens. Jvf. Ungdomshus-kommentarene.

  9. En ting kan jeg da kun give Beckerlee ret i. Han repræsenterer en stemme fra fortiden.

    Faktisk synes jeg hans kommentarer lige så godt kunne være rettet på tidens overenskomstforhandlinger. Budskabet er vel, at pladeselskaberne udnytter arbejderne, altså musikerne. Er pladebranchen så meget anderledes i den retning? Jeg tror da faktisk, at eksempelvis medarbejderne i Danske Bank henter mere profit hjem til sine ejere, end musikerne gør til deres respektive selskaber.

    Er det så forfærdeligt at holde en branchefest med uddeling af priser? Der bliver da holdt masser af firmafester i andre brancher på arbejdspladser over det ganske land. Og at uddele priser er vel bare en anerkendelse af, at nogen har lykkedes med at gøre et godt stykke arbejde. Ude på det øvrige arbejdsmarked går der da også en masse chefer rundt som roser og anerkender medarbejdere på den ene eller anden måde, hvis de yder noget godt.

    Heldigvis kan vi andre så diskutere, om vinderne nu var de rigtige. På den måde har den danske musikscene vundet ved at vi interesserer os for sagen. Nogen af os snuser endda videre, køber cd’er og går ud på spillestederne og oplever vores favoritter levere den ægte vare. Har prisuddelinger som DMA ikke være med til at udvikle koncert-kulturen i Danmark? Har DR og P3 trods alt ikke været medvirkende til en større musikbevidsthed i Danmark? Den slags kommer altså ikke af sig selv. Prøv lige at tænke tilbage på hvordan den danske musikscene så ud for ti år siden.

    …Og når nu man må diskutere, vil jeg da også lige kommentere Nephew-snakken. Interkom kom ind er da en hæderlig cd, men den besidder da slet ikke den originalitet, USADSB indeholdt. Jeg forstår ikke, hvordan man kan vinde prisen for årets udgivelse, når man leverer tre decideret dårlige numre som Cigaret kid, Hvidt på sort og T-kryds…..

  10. Tak Franz.

    “En gammel mand med tømmermænd og stjerneskud
    åh ja, Alla-Tin-Gala.
    Han sad på en trappesten og spotted’ mig ud
    åh ja, Alla-Tin-Gala.
    Han sa’ der’ sikkert mange ting du meget bedre forstår
    om mange år.
    Ok, gamle dreng sagde jeg, og hva’ så det?”

    Og så engang til for Prins Knud…

    “Tyve meter henne af en rendesten
    åh ja, Alla-Tin-Gala.
    Der sad en lille dreng og så på dameben
    åh ja, Alla-Tin-Gala.
    Så kom en abbedisse med portvinstud
    og skældte ham ud.

    En millionær og en minister gik en aftentur
    åh ja, Alla-Tin-Gala.
    De kyssed’ hinanden i et cykelskur
    åh ja, Alla-Tin-Gala.
    De sagde hej hej jeg elsker dig
    hvis du stemmer på mig.

    En luder og en lommetyv, på Jammers Plads
    åh ja, Alla-Tin-Gala.
    De spilled’ boogie woogie på en Fender bas
    åh ja, Alla-Tin-Gala.
    Så kom der en guru med det 11. Bud
    men ham smed de ud.

    En gammel mand med tømmermænd og stjerneskud
    åh ja, Alla-Tin-Gala.
    Han sad på en trappesten og spotted’ mig ud
    åh ja, Alla-Tin-Gala.
    Han sa’ der’ sikkert mange ting du meget bedre forstår
    om mange år.
    Ok, gamle dreng sagde jeg, og hva’ så det?

    Yeah, tyve meter henne af en rendesten
    åh ja, Alla-Tin-Gala.
    Der sad en lille dreng og så på dameben
    åh ja, Alla-Tin-Gala.
    En millionær og en minister gik en aftentur
    åh ja, Alla-Tin-Gala.
    De kyssed’ hinanden i et cykelskur
    åh ja, Alla-Tin-Gala.
    En gammel mand med tømmermænd og stjerneskud
    åh ja, Alla-Tin-Gala.
    Han sad på en trappesten og spotted’ mig ud
    åh ja, Alla-Tin-Gala.
    Og ja han gjorde, ja han gjorde.
    Wow.”

    (c)Larsen, Gasolin’ & M. Mogensen

  11. Hahaha. Franz kender jo nok også branchen temmelig godt. jeg forstår ham til fulde, og er enig med ham, det show og det det står for er varm luft og selvfejring….Føj føj føj.

  12. Man kan vist roligt sige, at Nephew på det nærmeste gør en dyd ud af at være ikke-politiske.
    Det er sådan set fint nok, hvem har lyst til, at der kommer en dansk Bono?
    Men Yugo Star du må lige have lyttebøfferne på igen. “Interkom Kom Ind” er et superb album, der i den grad lægger afstand til “USA DSB”, der i bagklogskabens ulidelige klare lys ikke holder mange meter…

  13. Jeg er ikke vildt begejstret for Nephews den seneste – faktisk gider jeg ikke rigtig at høre den mere efter blot 3-4 lyttere – men jeg synes nu at Simon Kvamm får en lidt hård medfart af Beckerlee (ja, og ML1970 ;-))

    Når man nu møder op til DMA og deltager på showets præmisser, så er det vel fair at man jubler, når man vinder? Det er vel ret beset lidt ligesom når ens odds-kupon går hjem – så får den lige en knyttet hånd og et “Yes!” foran skærmen derhjemme.

    Hvis andre har temperament til mindre følelsesladede udgydelser er det også OK, og naturligvis er det fedt hvis man bruger sin podietid på at sige “noget”, men når man er sanger i et ret upolitisk poporkester, som vinder en anerkendelse – så har man sgu’ lov til at være lidt glad.

    Med smil husker jeg dog Nicky Wire fra Manic Street Preachers, der – dengang Manics var Brit Award vindermateriale – gerne fik presset et eller andet politisk ud mellem sidebenene: “This is for every comprehensive school in Britain which the government is trying to eradicate. They produce the best bands, and the best boxers too!” Og det iklædt fuld krigsmaling midt imellem alle britpop-grydefrisurerne. Se, det var fedt. Men Nephew er jo ikke politiske på den måde – hvad forventer Franz B? At de skal holde tale for Ungeren eller hvad?

    Nej, jeg synes Simon Kvamm må kendes “not guilty” i anklagerne – han kan jo heller ikke gøre for at publikum og andre åbenbart er vilde med det ellers så kedelige album.

  14. lyder da meget utroligt at LS ikke fik lov til at spille fordi I ikke var kendte nok… ud fra mit udsyn og feelings, så lader det da til I har en god stor fanskare herude i DK….

  15. Hmmm det er vel en svær diskussion. Til dels skal der også smør på brødet for kunsnerne. Hvis en pris betyder flere solgte plader uanset, hvem der arrangerer den, jamen hvorfor så ikke blive begejstret, når man vinder?

    Til dels skal der vel også smør på brødet for alle andre involveret. Plade-, TV- og reklamebranchen osv. De tager vel også en risiko mht. at udsende plader o. lign.Derfor vel det også store setup i forbindelse med DMA 2007. Det skal vel i sagens natur trække så meget opmærksomhed som muligt og i sidste ende sælge nogle flere plader.

    Hermed ikke sagt at musikken skal deduceres til rent pladesalg. Men mit indtryk er, at det som udøvende musiker er enddog særdeles svært at leve udelukkende af sin kunst uanset niveau. Derfor har jeg svært ved at blive rigtig forarget over, at nogle spiller spillet for at undgå at suge på lappen fra det offentlige eller stå i en bar. Generelt synes jeg, at man skal passe på med at opstille idealer for korrekt musikeropførsel. Det ender altid med en boomerang, der garanteret knalder ind i nakken på hr. Beckerlee før eller siden.

  16. Skybrud, jeg ser jer absolut og udelukkende som 19 vindere!

    Magter fint at komme til Esbjerg, men Esbjerg er ikke helt så oppe på idéen:-)

    Volbeat lyder som en fattig trøstpræmie – kør dog istedet til Drømmenes Kolding og mød os der!

  17. Hov hov Jens – så vidt jeg husker plejer vi at være omkring 19 lallende tabere…

    NB! Da du ikke magter at komme til Esbjerg, må jeg jo nøjes med at se Volbeat:D

Skriv et svar