Sammenlign Mourinho’s post-match kommentarer, efter hans holds disciplinerede og dygtige tidsudtrækning af en busparkering på Anfield i går, med hans her følgende udtalelser…
I indeværende år har Mourinho tilsvarende kaldt West Ham’s forsvarsmindede tilgang på Stamford Bridge for ’19’th Century football’. Well, sejren i går var fortjent, for Mourinho’s snuhed og mørke tricks fyldte mest på dagen. Ironisk dog, at det afgørende mål kom til Chelsea i den overtid dommeren havde lagt til for deres egen skamløse tidsudtrækning…
‘Time wasting? Me?!?’
Liverpool skal nu håbe på at først og fremmest Everton kan stoppe Manchester City på Goodison næste lørdag. Men er motivationen overhovedet til det efter at CL-chancen røg med to selvmål i Southampton i weekenden? Hmmm. Og Chelsea? De fortsætter deres blå korstog mod fodbold onsdag aften på Stamford Bridge hvor Atletico Madrid kommer på besøg. Skal man forvente endnu en 6-3-1-opstilling, selv på hjemmebane?!? Og vil Mourinho lange ud efter enten modstander og/eller dommer, skulle han mod forventning tabe? Det er ikke utænkeligt.
Det er svært at sige men når man står så offensivt som LFC gjorde så er man uhyre sårbare overfor personlige fejl og det må selvfølgelig ikke ske…men synd for SG han havde fortjent bedre for den kommer han til at huske hvis de mangler det ene point i at blive mestre….
Everton’s motivation på lørdag må være at Europa League-pladsen, som Everton minimum fortjener at krone en meget, meget fornem sæson med, endnu ikke er i hus.
Tror Everton har så meget stolthed, de nok skal forsøge. Men selvfølgelig havde motivationen været langt større, hvis ikke den CL-plads var blevet blowet mod Crystal Palace og S’hampton.
Ja, Liverpool kunne have ventet på midterlinjen, men det er jo netop det der er fedt omkring Rodgers’ hold, at der ikke spilles på den måde. Sikkert også klogt, for LFC har slet ikke defensiv styrke til at låse en kamp defensivt som nu f.eks. Chelsea.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at Liverpool bare skulle have tullet rundt med bolden på midten, til bussen i det mindste kom ud af feltet – 0-0 havde jo været ganske fremragende. Man kan naturligvis hævde, at det var lige præcis en omgang tullen, som førte til det første mål. Hvorfor var det lige netop kaptajnen, som skulle lave den? Hold op, hvor jeg følte/føler med ham.
Everton, siger du? Jeg er måske gammeldags, men er det muligt at forestille sig, at der stort set INGEN opbakning vil være til de blå fra Liverpool trods hjemmebane, simpelthen fordi deres fans har en idé om, at man i hvert fald ikke skal hjælpe mesterskabet til den anden ende af parken?
Jeg mødte i øvrigt en gang en Everton-fan, som bekendte kulør med udsagnet: “Ketchup? Never ate it!”
Hvad angår Mourinho, så er jeg egentlig ligeglad med ham. Han og Chelsea fortjener hinanden. Jeg kan dog konstatere, at han trods alt nåede at lære Real Madrid at parkere bussen, mens han var dér. Mon den er helt bred nok i morgen? Mit hjerte banker også lidt for sydtyskerne, så Chelsea er i det hele taget ikke og bliver aldrig et behageligt bekendtskab. De kunne ikke en gang tage ManU ud, da de virkelig skulle tilbage i 2008 – trods verdens største matchbold.
Walk on!