Vi mødte Donna Summer med Love Shop i hendes karrieres nedtur, da vi optrådte på samme TV-show. Hun virkede svimmel, verdensfjern, var tydeligt på drugs af den ene eller anden art, og blev ført igennem hele seancen med en nærmest Ike Turner-lignende autoritet af sin pimplignede manager-boyfriend. Den triste oplevelse skal dog aldrig stå i vejen for de fremragende ting hun lavede i 70’erne sammen med synth-pioneren Giorgio Moroder; en moderne, højelektronisk pumpende musik, som verden aldrig havde hørt mage til før. Adelsmærket ‘I Feel Love’ er nærmest ren punk rock i radikal attitude og lyder stadig futuristisk i dag, så mange år efter, men også andre sange holder samme stemningsmættede kvalitet. Som nu f.eks. denne vibrerende synth-sang, der ialfald tekstligt har sat sine spor på Love Shop’s ‘Født Til Action’. RIP!
3 tanker om “Donna Summer 1948-2012”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Måske det er samme show som ovenstående der beskrives i denne artikel. Noget kunne måske tyde på det. http://www.bt.dk/kendte/den-nat-blev-det-summer
Bruce Springsteen skrev faktisk et nummer til Donna Summer, nemlig “Protection”.
http://www.youtube.com/watch?v=hBzoIJdPiZI
Springsteen selv spiller guitar på nummeret, og også Roy Bittan lægger vejen forbi. Det er dog ikke Clarence Clemons på saxofon, selv om man næsten kunne tro det. Og så har Quincy Jones forresten produceret.
Ja, det er godt nok trist. Donna var født samme år som Henrik og fik samme triste skæbne, det, der engang hed “en naturlig død”.
(Er det bare mig, der har bemærket at “Hot Stuff” og “Another Brick In Tbe Wall” har omtrent de samme akkorder?)