En nat i november 1972 undervejs på touren for Ziggy Stardust i USA befinder David Bowie sig på et tog mellem Seattle, Washington og Phoenix, Arizona. Fra sin kupé ser han i et bart landskab månen oplyse, hvad han siden vil beskrive som 17-18 enorme kupler af sølv. Dette drømmeagtige syn bliver siddende i Bowie, som foranlediget af det snart skriver ‘Drive-In- Saturday’ om en atomar post-apokalyptisk fremtid i år 2033, hvor de overlevende, for at generhverve ødelagte eller glemte menneskelige egenskaber, må se gamle film fra 1960/1970’erne i store drive-in-biografer fra fortiden. Sangen indspilles i december, udgives på single 6. april 1973 og står – med hvad dens skaber selv beskrev som “futuristic nostalgia” – som en af de store David Bowie-singler. Her verdenspremieres ‘Drive-In Saturday’ flere måneder før sin pladeudgivelse på ITV’s London Weekend Television. Sikke en tid at have levet i, for dem der kunne se med mens det skete…