Elvis’ revanche

1968: Efter alt for mange harmløse, endda ydmygende filmår i den mest tarvelige ende af Hollywood vender Elvis 3. december tilbage til musikken som centrum. Ved den stort anlagte Comeback Special præsenteres USA og en måbende verden for en helt anderledes Elvis på stram line. Beatles, Stones og alle de andre rockstars, som nu løber med rocknrollstafetten, ligner på dette tidspunkt mere eller mindre bedøvede hippier, men ikke Elvis, der er shapet op og skruet ned i et sort lædersuit, som set her, hvor han positivt uforsødet smadrer sig igennem en mantralydende Jimmy Reid-bluessang fra 1959…

En tanke om “Elvis’ revanche”

  1. I den koncert er han efter min mening, den flotteste mand nogensinde, så kan godt forstå de omkringsiddende kvinder dåner lidt:0) . Derudover er koncerten fyldt med gode kommentarer fra the king. Manden havde bestemt humor, og sidenote, masser af god musik…

Skriv et svar