En aften i Århus

Var en tur i Århus i lighed med en del andre, der gæster denne blog.

Det startede temmelig uskønt med en plads i køen lige bag fire mennesker, der mildt sagt var sanseløst berusede. Omsider stod jeg dog på stadion, og kl. 19.00 begyndte koncerten.

Engelske Mohair var lige så spændende som deres uldne navn antyder. Med andre ord endnu et anonymt britisk guitarband; deres lyd var et uoriginalt opkog af Blur, som de lød omkring Modern Life Is Rubbish – desværre uden talentet fra Damon Albarn m.fl.

Og så… The Raveonettes. De har engang skrevet en god sang, så derfor besluttede de sig til at skrive den igen (og igen og…)

Omsider kom Depeche Mode, og ballet kunne begynde for alvor.

Rygterne talte sandt; de var i topform.

Fra aakjaer ved vi at den præcise sætliste var

Intro
A Pain That I’m Used To
A Question Of Time
Suffer Well
Precious
Walking In My Shoes
Stripped
Home
It Doesn’t Matter Two
In Your Room
Nothing’s Impossible
John The Revelator
I Feel You
Behind The Wheel
World In My Eyes
Personal Jesus
Enjoy The Silence

Ekstranumre:

Leave In Silence
Photographic
Never Let Me Down Again

Især de tre numre fra Violator, der afsluttede det egentlige sæt, viste et band, der kørte med klatten. Glæden ved at være sammen igen på en scene og ved at spille de gamle numre var helt åbenlys, selv set helt ovre fra den modsatte langside.

2 tanker om “En aften i Århus”

  1. Grundet en Carra lignende tackling for et år siden, og en efterfølgende operation i korsbånd og menisk i maj, intog jeg 1 div Århus på krykker og med frivillig sygeplejeske. Det var første gang jeg skulle sidde ned til en koncert, og det var med skepsis jeg så frem til dette, og det blev ikke bedre eftersom sædderne omkring os var fyldt op af enten familier på onsdagsudflugt eller sandseløse stive ungsvende – Alt dette kunne jeg godt have være foruden.. Men men, musikken som jo var det vi kom for, var ganske enkelt funklende og mesterligt. Gahan havde gefundet energien og charmen, og lyden strålede i den Århusianske himmelstrøg ( flotte flotte rammer, btw) ganske enkelt en dejlig kontrast til parkens grå uchamerende betonlyd og rædeselsfulde ydre…Sætlisten var der intet at sætte en finger på og det var een af de bedste koncerter jeg har set DM levere også selvom jeg ikke kunne tage del i fællessangen på plænen…Det var det hævede knæ og den lange kø på vej ud af Århus værd!

    All together now:

    See the stars
    They`re shining bright
    everythings all right tonight

  2. Nu var jeg jo en temmelig bitter koncertgænger efter Depeche Modes uforløsende koncert i Parken i februar, så jeg må fluks melde ud at koncerten i Århus var SUVERÆN!!! Alt hvad der ikke fungerede i Parken var helt i top denne skønne sommeraften i Århus – selvfølgelig var scenografien stadig tæt på ligegyldig, men hvad gør det, når Dave formåede at nå langt, langt ud over scenekanten og publikum var 100% med hele vejen 🙂 – og til dem, der mente jeg var lidt for fokuseret på Hr. Gahans blottede overkrop som den fysiske pendant til Gores musikalske univers, må jeg tilstå, at han klarede sig glimrende i tildækket tilstand i går aftes….. men det havde nu været et lækkert lille ekstra krydderi 😉 Håber alle havde en ligeså god oplevelse – som vi jo heldigvis kan høre igen og igen på cd om en måneds tid.

Skriv et svar