Hvad har Søren Ulrik Thomsen, Peter Peter, Lars H.U.G., Nina Sten-Knudsen, Martin Hall, Søren Fauli, Claus Carstensen, Camilla Høiby, Henrik S. Holck, T.S. Høeg, Peter Bonde, Master Fatman, Frederik Stjernfelt, Bo hr. Hansen, Knud Odde og Michael Valeur fælles med Jens? I hvert fald én ting: De er med i Jan Poulsens bog Something Rotten, der handler om det danske punk-miljø i årene 1977-1985. Bogen udkommer d. 9. september på Gyldendal.
To korte citater taget fra pressemeddelelsen om bogen:
“Vi tænkte om Århus-scenen, som jeg her i mit voksenliv tænker om kuponhæfter og bankospil: Det var en lavere klasse.” (Sickie)
“Københavnerne syntes ikke, at vi var ægte. Vi læste ikke Burroughs, og halvdelen af os var ikke bøsser.” (Johnny Concrete)
Apropos Bo Green Jensen, er der så nogen der er bekendt med “På Sporet Efter den hvide lyd”, der kan give et kort indholdsreferat?
Nåja, og så lidt selvpromovering nu vi er ved emnet: http://www.substans.info/
Hvis man vil fejre sig selv med en bog, bør den vel også være selvfejrende…
Jeg synes selv, denne del af dansk rockhistorie har været alt for dårligt dokumenteret. F.eks. ved jeg at jeg ikke er den eneste, der savner en genudgivelse af Pære Punk.
Hahaha, nå, så er de gamle punks ved at nå alderen, hvor de ligesom ’68erne begynder at fejre sig selv med nostalgiske og selvfejrende bøger etc. Filmene Totem og Nattens Engel er jo også lige kommet på dvd, og der var fin repremiere med foredrag og det hele i Dagmar. Gad vide, om der ikke også kommer nogle labre genudgivelser af gamle albums og lange Erik Jensen interviews i Politiken?
Har forresten lige selv læst Strunges Væbnet Med Vinger, Søren Ulrik Thomsens Ukendt Under Samme Måne, Bo Green Jensens Dansen Gennem Sommeren og fået genhørt Under En Sort Sol. Der kom sgu meget godt ud af firsergenerationen, topmavet tilbageblik eller ej…