En fjern og fin musik…

I Love Shop’s historie står ‘En Nat Bliver Det Sommer’ som den første sang nogensinde. Dét er ikke helt rigtigt, for ‘Havanna Song’ blev til allerførst. Men da det ikke er en rigtig sang, men blot et instrumentalnummer som aldrig fik sin sangmelodi og ord, tæller det ligesom ikke. Begge numre har dog det tilfælles, de velsignes af Hilmers uforligneligt følsomme guitarspil. Omkring ‘En Nat Blev Det Sommer’ var det ligeved, den karakteristiske guitar-outro med de gentagne toner aldrig blev. Lang tid i studiet op mod debuten var det et klaver af nærmest Gerschwinsk karakter, der bar outroen tematisk, men det blev heldigvis ændret. I dag er det præcis 10 år siden Hilmer gik bort. Den her sang går ud med de varme tanke til ham…

2 tanker om “En fjern og fin musik…”

  1. Jeg må en tur forbi Assistens Kirkegaard snart og se om Hilmer og Jakob Ejersbo stadig er i god behold.

    Stor mester og han satte gang i Jens´ talent og det er jo dejligt, at Jens stadig holder fanen højt.

  2. Som meget ny LS-fan er jeres musik stadig imponerende at gå på opdagelse i, og jeg er gået i fuld Hilmer mode, og har hængt et billede afhandling op på væggen. Han er/var langt mere interessant som musiker end mange af de engelske/amerikanske guitarhelte som er blevet dyrket i årtier. R.I.P. Til Hilmer og forestiller mig en god dag til at mindes, til dig Jens :-).

Skriv et svar