6 tanker om “En lille hilsen fra the friendly derby”
Den bedste kamp i umindelige tider. Men det er selvfølgelig bekymrende, at vi er SÅ åbne bagtil. Flere slemme opspilsfejl af Johnson og Gerrard gav alt for mange åbne chancer. Men takket være Mignolets redninger var det kun på standardsituationerne, at målene faldt.
Vi må erkende Evertons styrke også. Og ikke mindst Lukaku er ‘unplayable’ til tider. Vores midtbane viste igen stor svaghed, når den bliver presset. Det smerter at sige det, men Gerrard er et stort problem på den position. Omvendt er hans indlæg ren gift i den anden ende, så vi kan heller ikke undvære ham. Vi har et problem på midten, og det er ikke bare et spørgsmål om Allen (trods den utrolige afbrænder). Skal vi holde os til i toppen, så skal vi have en Mascherano-type til januar.
Uafgjort var det rigtige resultat i lørdags. Jeg synes, det var svært for alvor at være skuffet efter den omgang. Alene Rodgers’ skiftning af Lucas med Sturridge ved 2-2 var så flabet, at man kun kunne overgive sig. Jeg er stadig fuld af optimisme 🙂
Smukt, Rozzer, smukt! 🙂
Det bedste Merseyside derby i 20 år. Er du vimmer en stemning. Det er ikke længere det venskabelig derby. På ingen måde. Det her det var hard-core had! Der var k
Kopites scallys der sloges med Evertonians scallys. Det blev bestemt og venligt frarådet at have noget som helst rødt på sig. Gåturen igennem Stanley Park – fra Anfields pubs, blev overvåget i luften af to politihelikoptere, samt politi på heste.
Der blev sunget, hånet, råbt og bandet, så det susede i ørene. Suarez blev af et helt stadion beskyldt for film, da Miralles fløj ind i ham med knopperne forrest. The Travelling Kop, skreg sig hæse, da Phil Dowd, kun hentede gult frem. Selv Jamie Carragher, som vi stod i nærheden af, rystede på hovedet. Scoringerne blev fejret som et mesterskab. Det her betød noget. For rød og blå. Da Everton kommer foran til 3-2, tror jeg brølet kunne høres i Wales, så overdøvende var det. Hele Goodison rejser sig, peger på os, i udebaneafsnittet og råber “Red And White Shite”. Da Daniel Sturridge udligner, er de slidtetribuner på Goodisons udebaneafsnit, ved at falde sammen, af eufori.
Kampen var indianerfodbold. Forsvar, var der ikke meget af. Liverpools midtbane var ikke eksisterende. Joe Allen, smider alt goodwill, væk med den afbrænder, som kunne have dræbt kampen. Simon Mignolet holder LFC inden i kampen, med klasseredninger herefter. Luis Suarez vælger at heade midt på målet. Og Lucas, Henderson og til dels også Gerrard, er passagerer. Jon Flanno, spiller en mandfolke præstation, med tacklinger der smadrer igennem, og vi er alle imponeret.
Det var en oplevelse, jeg aldrig vil glemme!
“Tell yer ma, yer ma…To wipe away the all the tears…No Trophy for 18 years”
Synges højt og stolt, på de røde pubs, til langt ud på aftenen.
ja enig med Allen – den havde jeg faktisk lige glemt. Han kunne vel sagtens have afleveret til Suarez. Og defensiven mangler en del og heller ikke Agger synes at kunne clearer ordenligt mere – lagde mærke til at den stort set altid røg til modstander…men vi er med stadig.
Det er mere Allen’s superafbrænder ved 2-1 til LFC, der står tilbage her som kampafgørende. Han bør nu – alt i alt – have spillet sin sidste kamp for Liverpool. Et personificeret symbol på den utilstrækkelighed klubben kæmper for at hæve sig op over.
Og den ‘tackling’ på Suarez’ knæ? Heftig, skulle man mene. FA-dommer Phil Dowd er for tung og langsom til at være hvor det sker i en PL-kamp. Virkelig ikke godt nok af ham.
Underholdende kamp ellers, hvis man var neutral. For os andre – vel både LFC og Everton-tilhængere – gjorde det ondt at se en så kaotisk defensiv.
og den var strid var den ikke? som Mølby ville sige det…forryggende kamp iøvrigt…tænk hvis Suarez scorer på hovedstødet tæt under mål….kort inden Everton udligner!!!
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Den bedste kamp i umindelige tider. Men det er selvfølgelig bekymrende, at vi er SÅ åbne bagtil. Flere slemme opspilsfejl af Johnson og Gerrard gav alt for mange åbne chancer. Men takket være Mignolets redninger var det kun på standardsituationerne, at målene faldt.
Vi må erkende Evertons styrke også. Og ikke mindst Lukaku er ‘unplayable’ til tider. Vores midtbane viste igen stor svaghed, når den bliver presset. Det smerter at sige det, men Gerrard er et stort problem på den position. Omvendt er hans indlæg ren gift i den anden ende, så vi kan heller ikke undvære ham. Vi har et problem på midten, og det er ikke bare et spørgsmål om Allen (trods den utrolige afbrænder). Skal vi holde os til i toppen, så skal vi have en Mascherano-type til januar.
Uafgjort var det rigtige resultat i lørdags. Jeg synes, det var svært for alvor at være skuffet efter den omgang. Alene Rodgers’ skiftning af Lucas med Sturridge ved 2-2 var så flabet, at man kun kunne overgive sig. Jeg er stadig fuld af optimisme 🙂
Smukt, Rozzer, smukt! 🙂
Det bedste Merseyside derby i 20 år. Er du vimmer en stemning. Det er ikke længere det venskabelig derby. På ingen måde. Det her det var hard-core had! Der var k
Kopites scallys der sloges med Evertonians scallys. Det blev bestemt og venligt frarådet at have noget som helst rødt på sig. Gåturen igennem Stanley Park – fra Anfields pubs, blev overvåget i luften af to politihelikoptere, samt politi på heste.
Der blev sunget, hånet, råbt og bandet, så det susede i ørene. Suarez blev af et helt stadion beskyldt for film, da Miralles fløj ind i ham med knopperne forrest. The Travelling Kop, skreg sig hæse, da Phil Dowd, kun hentede gult frem. Selv Jamie Carragher, som vi stod i nærheden af, rystede på hovedet. Scoringerne blev fejret som et mesterskab. Det her betød noget. For rød og blå. Da Everton kommer foran til 3-2, tror jeg brølet kunne høres i Wales, så overdøvende var det. Hele Goodison rejser sig, peger på os, i udebaneafsnittet og råber “Red And White Shite”. Da Daniel Sturridge udligner, er de slidtetribuner på Goodisons udebaneafsnit, ved at falde sammen, af eufori.
Kampen var indianerfodbold. Forsvar, var der ikke meget af. Liverpools midtbane var ikke eksisterende. Joe Allen, smider alt goodwill, væk med den afbrænder, som kunne have dræbt kampen. Simon Mignolet holder LFC inden i kampen, med klasseredninger herefter. Luis Suarez vælger at heade midt på målet. Og Lucas, Henderson og til dels også Gerrard, er passagerer. Jon Flanno, spiller en mandfolke præstation, med tacklinger der smadrer igennem, og vi er alle imponeret.
Det var en oplevelse, jeg aldrig vil glemme!
“Tell yer ma, yer ma…To wipe away the all the tears…No Trophy for 18 years”
Synges højt og stolt, på de røde pubs, til langt ud på aftenen.
ja enig med Allen – den havde jeg faktisk lige glemt. Han kunne vel sagtens have afleveret til Suarez. Og defensiven mangler en del og heller ikke Agger synes at kunne clearer ordenligt mere – lagde mærke til at den stort set altid røg til modstander…men vi er med stadig.
Det er mere Allen’s superafbrænder ved 2-1 til LFC, der står tilbage her som kampafgørende. Han bør nu – alt i alt – have spillet sin sidste kamp for Liverpool. Et personificeret symbol på den utilstrækkelighed klubben kæmper for at hæve sig op over.
Og den ‘tackling’ på Suarez’ knæ? Heftig, skulle man mene. FA-dommer Phil Dowd er for tung og langsom til at være hvor det sker i en PL-kamp. Virkelig ikke godt nok af ham.
Underholdende kamp ellers, hvis man var neutral. For os andre – vel både LFC og Everton-tilhængere – gjorde det ondt at se en så kaotisk defensiv.
og den var strid var den ikke? som Mølby ville sige det…forryggende kamp iøvrigt…tænk hvis Suarez scorer på hovedstødet tæt under mål….kort inden Everton udligner!!!